af Helle Merete Brix

Tegneren Nekschot: Længe leve et frit Danmark

Nekschots tegning af Muhammed og Aisha i sengen

Human Rights Service i Norge bringer i dag min artikel om den hollandske satiretegner Gregorius Nekschots besøg i København forleden. Tegneren blev arresteret i maj 2008 og venter nu på, at hans sag kommer for retten. Han risikerer op til 2 års fængsel. Det er vist første gang siden 2. verdenskrig, at en tegner i Holland er blevet arresteret for sine kunstneriske udfoldelser.

Nekschot optrådte i burka. Han ønsker ikke at afsløre sin identitet, af frygt for repressalier fra radikale muslimer. Han ville også udtrykke et “statement”.

På fotoet ses en af Nekschots karakteristiske tegninger og skyggen af den burkaklædte tegner med sit manuskript. Nekschot sluttede sin tale med et “Længe leve et frit Danmark”. Læs artiklen her

Middag med Nekschot

Gregorius Nekschot, den hollandske tegner der for nylig blev arresteret på grund af sine tegninger – ja, tegninger – ankom til København i går. Middagen med ham var interessant. Vi, der deltog, fik rig lejlighed til at høre om, hvordan han var blevet afhentet af politiet og måtte tilbringe to døgn i en celle. Holland, der engang stod som en bastion for frihedsrettighederne synes i dag at være det land i Europa, der mest ihærdigt forsøger at afskaffe dem.

Den kommende retssag mod Gregorius Nekschot drejer sig om 9 af hans tegninger.  Nekschot – der er et pseudonym – gav under for middagen udtryk for sin taknemmelighed over for den solidaritet, som han finder Trykkefrihedsselskabet viser ham ved at invitere ham til landet. Det er første gang han er inviteret til udlandet i forbindelse med kontroversen om hans tegninger.

Frihedens ansigter

George Orwell

Ugen har stået i frihedens tegn. Tirsdag den 27. januar deltog jeg i Auschwitz-dagen til minde om Holocaust. Det foregik på Københavns Rådhus. En  fin aften med taler, billeder og musik. Det gjorde et stort indtryk at høre de personlige beretninger fra to mennesker, der var blandt de danske jøder, der måtte tage flugten til Sverige. Det er i stigende grad vigtigt at deltage i sådanne arrangementer, mener jeg. Den voksende antisemtisme i Europa som vi senest så for fuld udfoldelse i forbindelse med demonstrationerne mod Israels invasion i Gaza, er skræmmende og må imødegåes.

Aftenen efter deltog jeg i et arrangement hos “Kvinder for Indflydelse”, der i samarbejde med Mellemfolkeligt Samarbejde støtter kvinderne i Zimbabwe. Et ikon for menneskerettighedskrænkelserne i Zimbabwe er Jestina Mukoko, en ledende menneskerettighedsaktivist, der blev bortført i begyndelsen af december.  Hun sidder stadig fængslet og er er anklaget for højforræderi.

Da jeg var i Johannesburg i december og boede i Heidi Hollands guesthouse var bortførelsen netop sket og blev diskuteret livligt ved morgenbordet mellem Holland og menneskerettighedsaktivister fra Zimbabwe, hvor Holland selv er født og opvokset. Var Jestina mon stadig i live? Folk, der har oplevet diktaturet i Zimbabwe har som regel få illusioner om hvor længe folk holder, når de er faldet i kløerne på Mugabe.

Zimbabwe-delen var rigtig interessant. Den efterfølgende diskussion i grupper om kvinders vej til indflydelse m.m.  forekom mig at være sært tilbageskuende, ihvertfald ved det bord, hvor jeg var placeret. Diskussionen handlede her i høj grad om, at kvinder ikke kunne have både perfekte hjem og karrierejobs. Nej det er vel indlysende. Så må man vælge en af delene.

Torsdag den 29. januar var jeg på CEPOS, der havde et arrangement med overskriften “Har sammenhængskraft, lykke og tillid erstattet friheden som målestok i samfundet”. Tænketanken lancerede i den forbindelse bogen “13 Frihedstænkere”. Blandt de frihedstænkere, der præsenteres i bogen er Niccoló Machiavelli, George Orwell, Thomas Friedman og Karl Popper. Også her var den første del af arrangementet mest interessant, og jeg glæder mig til at læse bogen. Del 2, en diskussion mellem Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden og redaktør af 180grader.dk Ole Birk Olesen blev aldrig rigtigt vedkommende.

De europæiske rushdier

Tyve-års dagen for fatwaen mod forfatteren Salman Rushdie nærmer sig. Europa har i dag en række mennesker med muslimsk baggrund, der ikke kan ytre sig frit.

Nu har en britisk tænketank har skrevet deres historie. I rapporten optræder både verdenskendte kunstnere som Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Omar Sharif og Ibn Warraq. Men også mindre kendte forfattere, journalister og aktivister.

Nogle af dem lever et relativt normalt liv. Andre med beskyttelse døgnet rundt. Jeg har skrevet om om de europæiske rushdier på sappho

International Free Press Society

International Free Press Society er nu gået i luften med den ny hjemmeside. Jeg har fået plads blandt Board of Advisors, her sidder også folk som Mark Steyn, Ibn Warraq, Ehsan Jami, Roger Scruton og Asger Aamund.

Organisationen har samme logo som det danske trykkefrihedsselskab, som jeg var med til at starte: Sappho, den græske digterinde, som muse for talens, tankens og skriftens frihed.

Som noget af det første, har organisationen indledt en kampagne til støtte for Geert Wilders. Han er i øvrigt gode venner med den frafaldne muslim og politiker Ehsan Jami. Det vil sikkert overraske de, der opfatter Wilders som Europas ondeste mand med et udtalt had til muslimer. Jeg hørte Wilders, da han var i København sidste år og hørte ikke skyggen af hate speech. Læs mere om den nye organisation her

Just go ahead and do it

“Det er interessant at komme fra Johannesburg, hvor jeg netop har tilbragt et par uger for at tale med forfattere og redaktører, og hjem til Danmark og litteraturdebatten. Og til Leonora Christina Skovs klumme i sidste uge om anmelderi med mere. Jeg opfatter Skov som en dygtig anmelder af skømlitteratur, men jeg deler ikke hendes opfattelse af at hvide, gamle mænd – de må snart udgøre den mest udskældte gruppe i landet – holder kvinderne ude af spalterne. Måske er det kvinderne selv?” Fra min kommentar i dagens Weekendavisen om kvinder i spalterne med en opfordring til at handle, hvis man ønsker forandring.

Sir Salman gæster Danmark i maj

Så lykkedes det at få billet til arrangementet med Salman Rushdie i Den Sorte Diamant i maj. Som en bekendt af mig i London, forfatteren Douglas Murray har udtrykt det: “Forstod man, hvad Rushdie-sagen handlede om, så forstår man også, hvad der er sket siden”.

En af de vigtigste bøger, der er skrevet på ytringsfriheds-området inden for de seneste år, må være Daniel Pipes´ The Rushdie Affair: The Novel, the Ayatollah and the West. Den kan købes over amazon og er en guldgrube af detaljer om, hvad der førte til Ayatollah Khomeinis fatwa mod en britisk statsborger, og hvad der videre hændte. Jeg vil glæde mig til en aften i selskab med sir Salman – og sikkert alt, hvad der kan krybe og gå af kulturpersonligheder i landet.

Utvivlsomt skal vi ved denne lejlighed læse aviskommentarer om, at sagen om De Sataniske Vers var noget ganske andet end Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Men vel var det ej: Det handlede i begge tilfælde om ytringsfriheden.

Den nye antisemitisme

Når man som jeg i en årrække har beskæftiget sig med den antisemitisme, der trives i mange muslimske miljøer i Europa, bliver man ikke chokeret over et billede som dette. Og alligevel. Tænk, at vi i 2009 skal se heilen på Rådhuspladsen. (Bagerst til venstre i billedet, indrammet  af den røde cirkel).

Skuespilleren Farshad Kholghi og jeg havde forleden et indlæg i Politiken, til støtte for Israel. Dette land er blevet hadeobjekt nr. 1 for mange europæere, ikke mindst den europæiske venstrefløj.

Ingen kan være uberørt af TV-billederne af døde palæstinensiske børn. Men hvad skal Israel gøre? Krigen mellem Israel og Hamas synes at være en krig, hvor den ene part, Israel, benytter sig af europæisk krigsførelse, sender sine soldater i front og forsøger at dræbe så få civile som muligt. Den anden part, Hamas, benytter sig af en helt anden form for krigsførelse, hvor man gemmer sig blandt civilbefolkningen og blandt kvinder og børn. Derfor bliver tabstallet så stort, ligesom Hamas forsøger at dræbe så mange civile israelere som muligt.

Obama feber i Soweto

Mit rejsebrev fra Johannesburg  er publiceret på både på sappho og rights.no. Det kan læses her
I min reportage fortæller jeg blandt andet om Obama-feberen, der også er nået til Soweto uden for Johannesburg. Billedet tog jeg i Kliptown i Soweto, da jeg var på rundtur i området. Omkring 600 turister besøger dagligt Sydafrikas største township.

Godt Nytår!

Et godt nytår til alle, familie, venner og samarbejdspartnere kloden over.

Og en stor tak til de mennesker, der for nylig i Jo´burg tog sig tid til at snakke med mig om forfatterskab, litteratur og landets tilstand i al almindelighed. Som de siger i Sydafrika: “Never a dull moment”.

Billedet tog jeg sidste år i Cape Town. Det er Taffelbjerget i baggrunden. Lige i nærheden ligger bl.a. byens jødiske museum, et af de smukkeste museer, jeg nogensinde har set.

Godt nytår!