af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Tag med til London og skriv

I efterårsferien har jeg igen en skriveworkshop i London. Det er i samarbejde med romanforfatter Helle Højland og AOF Nordsjælland.

Workshoppen foregår i Den Danske Kirkes skønne og rolige lokaler i Camden med Regents Park i baghaven. Den løber over tre dage. Den er for alle genrer, begyndere og mere erfarne. Der vil være kort, litterær byrundtur og fælles middag en af aftenerne.

Fotoet er fra Hyde Park, en hyldest til en mand, der fodrede fuglene her.

N.B: Er du medlem af Dansk Forfatterforening eller freelancegruppen i Dansk Journalistforbund, giver AOF 10 procent rabat. Du skal skrive til Marianne Carøe på AOF: maca@nordsj.aof.dk

Du kan læse mere om workshoppen og tilmelde dig her

  • / af Helle Merete Brix /

Tag med til Hald Hovedgaard og skriv

Er du en ambitiøst skrivende, der sigter mod en bogudgivelse? Så tag med på dette kursus på Hald Hovedgaard, som jeg har over midten af august sammen med romanforfatter Helle Højland.

Hald Hovedgaard uden for Viborg ligger vidunderligt. Vi har tilrettelagt et program, der både giver tid til at skrive og tid til at nyde de storslåede omgivelser: Hald Sø, Dollerup bakker med mere.

Kurset afvikles i samarbejde med AOF Nordsjælland. Du kan læse mere og tilmelde dig her 

 

  • / af Helle Merete Brix /

Kunstens helende potentiale

For nylig var jeg i Göteborg og se udstillingen Lillhagen i färg. Udstillingen, der kan ses på Bymuseet ved havnen frem til midten af april, viser kunstværker og tekster skabt af patienter på byens tidligere psykiatriske hospital, Lillhagen.

Det er en virkelig god udstilling, der, ikke overraskende, har haft et væld af besøgende. Et fyldigt udstillingskatalog, der giver baggrunden for kunstprojektet, der blev iværksat på hospitalet, er også værd at investere i. For alle, der interesserer sig for kunstens helende potentiale. Link til udstillingen her 

  • / af Helle Merete Brix /

Skriv som Tove!

Er du optaget af at skrive om dit eget liv? Og er du interesseret i også at lære om Tove Ditlevsens forfatterskab – med fokus på barndommens og ungdommens betydning for det at skrive?

Så kom til skriveworkshop med romanforfatter Helle Højland og mig i Vesterbro Kulturhus til sommer.

Workshoppen løber over tre dage, alle dage fra 10-14.  Vi begynder med en kort tur rundt i forfatterens barndomskvarter, og så går vi i kulturhuset og skriver.

Du kan læse mere og tilmelde dig hos FOF København-Nordsjælland her  

 

 

  • / af Helle Merete Brix /

Forårets og sommerens kurser

Et kursus kan være en rigtig god idé, hvis du er i et vadested med dit projekt, har svært ved at komme i gang eller savner at møde andre skrivende. Jeg har mange nye kurser her i foråret og til sommer. De fleste er slået op allerede, de sidste er på vej.

På nogle af kurserne er jeg eneunderviser, andre har jeg sammen med romanforfatter Helle Højland. Vi er for eksempel på den skønne ø Hven i Øresund og holde kursus et par dage i pinsen.

På et enkelt kursus her i sommer, Få din bog til at leve, har vi udvidet mandskabet med romanforfatter og filmanmelder, Stephanie Caruana. Det bliver godt!

 

  • / af Helle Merete Brix /

Skriv løs i vinterferien

Du kan stadig nå at være med på dette kursus, hvor du kan få sparring på dit bogprojekt, komme i gang med et projekt, lave skriveøvelser og få en individuel samtale med en af underviserne.

Jeg har kurset sammen med romanforfatter Helle Højland, vi bliver et lille hold, og vi er i FOFs fine lokaler i Nørregade i København. Du kan læse mere og tilmelde dig her

  • / af Helle Merete Brix /

Skriv løs i januar

Lyset er så småt ved at vende tilbage, og jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Måske bliver 2026 året, hvor du for alvor kommer i gang med at skrive? Jeg har masser af skrivekurser på FOF og andre steder og tilbyder også sparring om bogprojekter og gennemlæsning af manuskripter  

I disse måneder er jeg selv i gang med en ny bog, samtidig med at jeg arbejder på at finde et forlag til min kortroman.

Billedet tog jeg i sommer. Det forestiller skoven bag Niels Bugges kro på Hald, et sted mange forfattere kender, fordi de har været på retreat derovre.

  • / af Helle Merete Brix /

Kom og skriv i julen!

Kom og skriv i julen! Find roen og din egen stemme. Igen i år har jeg skriveworkshop den 27., 28. og 29. december. Kurset er for både begyndere og øvede, og vi er i Nørregade i Københavns centrum.

Du kan arbejde på et igangværende projekt, du kan gå i gang med noget nyt, der vil være korte, teoretiske oplæg, skriveøvelser og diskussion om tekster og litteratur.

Og nej, billedet er ikke særlig juleagtigt, men det er nu rart at tænke på, at det en dag er sommer igen. Julekurset kan du læse mere om og tilmelde dig her

  • / af Helle Merete Brix /

En skøn skriveworkshop i London

I efterårsferien havde jeg en skriveworkshop i London sammen med min kollega, romanforfatter Helle Højland. I fine, nyrestaurerede lokaler hos Den Danske kirke i Camden, tog vi imod en lille gruppe danske skrivende, der var fløjet ind for at være med.

Det var meget fine dage: Tekstlæsning, oplæg fra os, en tur rundt i Bloomsbury kvarteret i Virginia Woolfs fodspor med mere.

Fotoet tog jeg i Holland Park, der er den park i London, jeg holder mest af. Det er nok den mest trærige, og den har, som man kan se, en japansk have sektion. Vi regner med at gentage turen i efterårsferien 2026.

  • / af Helle Merete Brix /

Podcast med gode skriveråd

For snart et stykke tid siden afholdt jeg flere workshops på Hovedbiblioteket i København om at skrive selvbiografisk.

Hovedbiblioteket lavede denne podcast med mig, hvor jeg fortæller om, hvad det at skrive betyder for mig og giver gode skriveråd: