af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Uskyldstab, Muhammed-tegninger og venstrefløjen

fallout51j1ied-jrl_sl500_aa240_Jeg har været i London og tale med Andrew Anthony, journalist og forfatter til The Fallout: How a guilty liberal lost his innocence.

Interviewet Uskyldstabet, Muhammed-tegningerne og venstrefløjen er bragt i mit magasin Sappho. Her er en bid fra det: “The Fallout er historien om en rejse. Den er skrevet af en mand, som voksede op under elendige boligforhold i en fattig arbejderklassefamilie, hvor man har stemt Labour i generationer. Som gik på uddannelsesinstitutioner, hvor lærerne var mere optagede af at prædike venstreorienteret politik og indprente eleverne at alt er samfundet skyld end at undervise dem i pensum. Som har arbejdet undercover med taxachauffører med afghansk og iransk baggrund og følt sig chokeret over deres fjendtlighed over for det britiske samfund. Men som stort set udelod det i sin reportage til avisen. Man skulle jo nødig fremstå reaktionær. Læs mere

  • / af Helle Merete Brix /

Forår og Europa frit

westergaardstormuhammed21Salget af Kurts berømte tegning gennem Trykkefrihedsselskabet går heldigvis strygende. Hvad er der mere at sige? Jo, det er forår, lad os håbe, der også er forår på vej for de skribenter, tegnere og andre, der i dag ikke kan leve et frit liv i Europa, blot fordi de har benyttet deres ytringsfrihed.

Jeg er så småt begyndt at læse den danske udgave af Robert Redekers bog, “Man må forsøge at leve”. Det er rystende læsning. Tænk, at en fransk filosofilærer på tredie år skal leve under jorden, blot fordi han har skrevet en kritisk kronik om Muhammed og islam. Redeker kommer til Danmark i begyndelsen af maj, og jeg glæder mig til at møde ham.

  • / af Helle Merete Brix /

Buddhismen i Vesten

buddaLørdag den 11. april medvirkede jeg i Agenda på P1 i en udsendelse om buddhisme.

Jeg har interesseret mig for buddhismen siden jeg var i slutningen af 20erne. Når det drejer sig om mere spidsfindige spørgsmål om buddhismen, foretrækker jeg at henvise til mere vidende folk. Men jeg vil gerne tale om, hvad det er, der gør at det er den eneste religion, jeg har følt mig tiltrukket af.  Og hvad der efter min opfattelse gør buddhismen fleksibel og anvendelig for mennesker i Vesten.

Og så er det da også rart engang imellem at udtale sig om andre emner end islam, integration, multikultur og den slags.

Udsendelsen kan høres her

  • / af Helle Merete Brix /

Forår og Fallout i London

andrewanthonybog51j1ied-jrl_sl500_aa240_

Foråret står i fuldt flor i London. Jeg er netop kommet hjem efter en strålende lille tur, hvor jeg blandt andet nåede at dinere med en afrikansk ven, at  se en mærkværdig teaterforestilling af den nigerianske nobelprismodtager Wole Soyinka, besøge Saatchis storslåede galleri i Chelsea og lave et par interviews.

Jeg har således interviewet forfatteren Andrew Anthony, der har skrevet den glimrende bog The Fallout: How a guilty liberal lost his innocence. Mere vil følge på Sappho inden længe.

  • / af Helle Merete Brix /

Efter Muhammed-tegningerne

farshadlondonbilleder-004

Jeg har kendt skuespilleren og kommentatoren Farshad Kholghi i snart ti år. Han var en af de første, jeg snakkede med om problemet med islamisk fundamentalisme i Vesten. Lige nu er vi i fuld sving med forberedelse af vores fælles foredrag “Freedom of speech – after the Muhammed-cartoons”.  Det får premiere senere på året. Det er vældig fornøjelige møder.

Her har jeg fotograferet Farshad ved en tidligere lejlighed i Grand Teatret, til forpremiere på en film om Muhammed-tegningerne og de vrede reaktioner, tegningerne forårsagede ude i verden.

  • / af Helle Merete Brix /

Mens vi venter på far

malik41pk7zxys1l_sl500_aa240_

Det er gråt uden for mine vinduer. Jeg hører Dante – den seneste CD fra den congolesisk-franske rapmusiker Abd al Malik, som jeg interviewede i Paris i 2006. På åbningsnummeret synger han sammen med den 82-årige verdensberømte sanger Juliette Gréco. Det er smukt.

Maliks bog Qu`Allah benisse la France, (Må Allah velsigne Frankrig) er ganske aktuel i disse dage, hvor den københavnske bandekrig raser.  I bogen fortæller Malik om, hvordan han som så mange andre unge mænd i de franske ghettoer vokser op uden en far som en brugbar rollemodel. Faderen nægter i protest mod det postkoloniale Frankrig at få sig et arbejde. Han lader familien og de syv børn leve af bistandshjælp. På et tidspunkt forlader han familien.

Min kronik Mens vi venter på far – om bandekrigen, macho-manifestationer og en statsminister på Nørrebro, er bragt på internetportalen for Human Rights Service i Norge og Sappho. Læs mere

  • / af Helle Merete Brix /

Ehsan Jami fik årets Trykkefrihedspris

nyjami-022

I weekenden fik den iransk-hollandske systemkritiker Ehsan Jami årets Trykkefrihedspris. Den 23-årige Jami er en af de yngste personer i Europa, der lever under politibeskyttelse.

Prisen består af en skulptur af kunstneren Uwe Max Jensen, der også har skabt den smukke statuette, der følger med årets Sappho-pris. Prisen til Jami blev uddelt i forbindelse med Trykkefrihedsselskabets generalforsamling den 14. marts. Se mere på sappho.dk

  • / af Helle Merete Brix /

Anmeldelse af “Blandt kriminelle muslimer”

omslag_sennels_hjemmeside_100px

Jeg har anmeldt Nicolai Sennels bog “Blandt kriminelle muslimer” for Human Rights Service i Norge. I betragtning af, hvad der sker på Nørrebro i øjeblikket, har bogen sjældent været mere aktuel.

Det bliver spændende at se, om Sennels får lov at afløse Det Radikale Venstres folketingskandidat Manu Sareen som fast kommentator på integrationsproblemer på tv-skærmene. Bogen er et stykke pionérarbejde og anmeldelsen kan læses her

  • / af Helle Merete Brix /

Er Muslimernes Fællesråd ekstremister?

Jeg har en klumme med overskriften “Er Muslimernes Fællesråd ekstremister” i netavisen 180grader.dk.  Jeg har kigget lidt på tre af de organisationer, der står bag, men der er mange flere, man kunne undersøge.

Min klumme bakker således op om velfærdsministeren, der kom i vældig modvind, da hun for nylig rettede et kritisk blik på to af organisationens frontfigurer. Det gjorde hun med rette, for ekstremismen florerer i paraplyorganisationen. Læs klummen her

  • / af Helle Merete Brix /

20-året for fatwaen mod Salman Rushdie

Et af Soudabeh Ardavans billeder fra fængslet

Et af Soudabeh Ardavans billeder fra fængslet

I morgen, den 14. februar, er det 20-året for ayatollah Khomeinis fatwa mod forfatteren Salman Rushdie. Mit essay Khomeinis ånd er et essay om drag-shows i Berlin, en fatwa, en ayatollah, iranske dissidenter, et excentrisk kulturprojekt og Europas isvinter. I essayet indgår også beskrivelsen af mødet med to kvinder, der efter revolutionen sad indespærret en årrække i et af Teherans værste fængsler.

Den ene af kvinderne, Soudabeh Ardavan, er maler og har blandt andet tegnet det billede fra fængselsgården, som du kan se oven for.

Essayet er  bragt både på rights.no og sappho. Læs det her