Archives: Generelt

  • / af Helle Merete Brix /

Nøgent frisind og islamisk censur

Human Rights Service i Norge bringer i dag min anmeldelse af Christopher Shinns teaterstykke Now or Later. Det tager livtag med tidens store spørgsmål, ytringsfriheden, islams politiske substans og de religiøse konflikter og gør det vældig godt. Læs mere her:

http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=45&tekstid=2087

Jeg kaldte anmeldelsen Muhammed og det Nøgne frisind. Frisind var der ikke meget af hos de øvrige to medvirkende i torsdagens udgave af Ummah Talk på Channel Islam. TV-kanalen sender fra London, islamiske udsendelser, arabisk undervisning, nyheder og meget andet. Emnet for programmet, der varer en time, var udgivelsen af Sherry Jones` bog The Jewel of Medina.

Jeg var indbudt som debattør, fordi mit forlag Trykkefrihedsselskabets Bibliotek havde forsøgt at få rettighederne til den danske udgivelse. De gik dog til Bjarke Larsens forlag. De to øvrige medvirkende var en muslimsk aktivist fra Storbritannien og den danske imam Abdul Wahid Petersen. En farceagtig diskussion, der mindede mig om hvor stærk modviljen er i visse muslimske kredse over for det frie ord og den frie tanke. En rapport om begivenhederne vil følge inden længe på Sappho.

  • / af Helle Merete Brix /

Nu eller senere – fremragende teater i London

Frem til 1. november kan man på Royal Court Theatre i London se dramatikeren Christopher Shinns begavede drama, Now or later. Vi befinder os på et hotel på valgnatten i USA og alt ser ud til at gå, som det skal, for Demokraternes præsidentkandidat. Men på internettet kan man pludselig finde billeder af præsidentkandidatens søn, klædt ud som profeten Muhammed. Det er en forestilling, der rammer lige i plet af tidens store spørgsmål, ytringsfrihed, religiøse konflikter og det personlige ansvar.

I forestillingen diskuterer far og søn i en scene, spørgsmålet om at finde “fælles grund” med den islamiske verden, noget præsidentkandidaten, John senior, er meget optaget af. Hans søn, John junior har dette svar: “Men jeg synes ikke, vi skal opgive vores værdier for at finde fælles grund. Så er det ikke fælles grund, det er deres grund, og vi står bare på den”.

Jeg skriver mere om forestillingen snarest på bl.a. sappho.dk

  • / af Helle Merete Brix /

Henryk Broder og det trådløse net

Et fint møde med Henryk Broder i går i København. Det bliver en fornøjelse at præsentere denne modige tyske forfatter i Dansk Forfatterforening den 28. oktober, som en del af et panel i forbindelse med udgivelsen af Bruce Bawers bog Sov sødt Europa. I skrivende stund bliver jeg dog ikke blot mindet om, at der stadig er anstændige intellektuelle i Europa, men også om hvor strålende en opfindelse det trådløse internet er, at man således kan skrive fra en Starbucks Coffee i London.

  • / af Helle Merete Brix /

7 år efter 11. september

Det er i dag 7 år siden at to amerikanske Boeingfly som levende bomber fløj ind i tvillingetårnene af World Trade Centret i New York. USAs præsident Georg W. Bush markerer traditionen tro årsdagen for terrorangrebet med et minuts stilhed på plænen foran Det Hvide Hus.

I alt fire fly blev brugt i angrebet på USA, der kostede omkring 3000 mennesker livet. Et tredie fly ramte Pentagon. Et fjerde fly styrtede ned i et skovområde i Pennsylvania. Modige passagerer havde overmandet terroristerne. Alle ombord på flyet mistede livet, men ingen på landjorden kom noget til. Det nytter at kæmpe.

  • / af Helle Merete Brix /

En slamfyldt kloak

Nørrebro-imamen Abdul Wahid Pedersen har i dag et åbent brev til Trykkefrihedselskabet i Politiken. Han bryder sig ikke om, at Trykkefrihedsselskabets Forlag ønsker at udgive The Jewel of Medina. I det mærkværdige brev, spørger imamen blandt andet om Danmark nu skal være den “trædesten, som sikrer, at nynazistisk propaganda og xenofobisk litteratur bliver sat i tryk og mangfoldiggjort?”. Er det mon Sherry Jones´bog, han betegner som nynazistisk propaganda? Indledningsvis skriver Wahid Petersen: Det er kommet undertegnede for øre, at I agter at udgive Sherry Jones’ bog om profeten Muhammed, som hun ikke kunne få udgivet i USA, da de potentielle udgivere frygtede, at bogen kunne give anledning til uro og ballade. DA JEG IKKE kender bogens indhold, agter jeg ingenlunde at kommentere på, om det er en lødig eller underlødig skildring af det emne, den beskæftiger sig med. Men den amerikanske ængstelse taget i betragtning er der dog noget, der kunne tyde på det sidste.”

Man mindes en lignende udtalelse fra 1988 i forbindelse med balladen om Salman Rushdies roman De Sataniske Vers. Bogen var endnu ikke udkommet. Men Rushdie havde givet et par interviews til to indiske magasiner, der også havde trykt uddrag af bogen. Et muslimsk medlem af det indiske parlament, Syed Shabuddin, begyndte sammen med et andet parlamentsmedlem en kampagne for at få romanen forbudt. Det lykkedes. Shahabuddin havde aldrig læst bogen. Han kom med den i dag berømte udtalelse: “Jeg behøver ikke gå gennem en kloak for at vide, at den er fuld af slam”.

En detaljeret redegørelse for Rushdie-sagen kan findes i min bog Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa. Den bygger i særdeleshed på den amerikanske historiker og mellemøstekspert Daniel Pipes´fremragende bog The Rushdie Affair: The Novel, the Ayatollah and the West. Pipes´bog burde være obligatorisk læsning i gymnasiet og for politikere på Christiansborg. Forstår man Rushdie-sagen, forstår man også, hvad der er sket siden, om det er balladen om Muhammed-tegningerne eller som nu, balladen om Sherry Jones´bog. Jeg beklager i øvrigt mystikken med hesyn til skrifttyperne i dette indlæg.

  • / af Helle Merete Brix /

Medinas Juvel og nutidens verdensborgere

The Guardian har skrevet en lille artikel om balladen om The Jewel of Medina og Trykkefrihedsselskabets Biblioteks ønske om at udgive den: http://www.guardian.co.uk/books/2008/aug/26/jewelofmedina.islam.controversy

Information har ligeledes en artikel i dag om balladen om bogen og forlaget. I artiklen henvises der blandt andet til et indlæg af forfatteren Sherry Jones i Washington Post, hvori hun siger: “Rejs jer mod den kultur af frygt, der gennemsyrer vores samfund, lad være med at bukke under for racisme, kæmp for vores rettigheder og lev modigt”.

Human Rights Service i Norge har trykt min anmeldelse af Peter Whittles bog Look at me – Celebrating the Self in modern Britain. Fra anmeldelsen: Peter Whittle har i sin første bok ironisert over de selvutkårede kosmopolitter som føler seg høyt hevet over nasjonal og lokal tilhørighet. Whittle hevder de ikke kjenner sitt lands historie, de avgir som regel sin stemme til venstresiden og de deltar naturligvis i demonstrasjoner mot Irak-krigen under paroler som ”Ikke i mitt navn”. Men ifølge forfatteren er ikke disse verdensborgere borgere noe sted. De reagerer ikke, eller kanskje ikke kjenner til, hva for eksempel kvinner og homofile må tåle i islamske land, omfanget av menneskerettighetsbrudd i Kina og (seksuelt) bruk av babyer som en kur mot HIV i Afrika. For minoriteter skal helst ikke kritiseres”. Læs mere:

http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=31&tekstid=1983

  • / af Helle Merete Brix /

OL i Teheran?

Så er OL i Bejiing endelig forbi. Det var en sær fornemmelse at se glimt fra den pompøse afslutningsceremoni, med tanke på de menneskerettighedskrænkelser, som denne diktaturstat står for. Ikke mindst fordi jeg er ved at læse den kinesiske dissident-forfatter Jennifer Zengs rystende erindringsbog Witnessing History, der fortæller historien om det år hun sad i genopdragelseslejr i Kina. Hendes forbrydelse: Hun er Falun Gong praktiserende. Et essay, der også bygger på en samtale, jeg havde med Zeng sidste år, kommer snart på sappho.dk.

Vil vi mon en dag i Vesten vil se tilbage på OL i Bejiing med samme ubehag som på det OL, der i 1936 blev afholdt i Hitlers Berlin?

På P3 på Danmarks Radio har man ugerne igennem kommenteret begivenhederne i Bejiing. En udsendt reporter fortalte om den indledende flaghejsning, og at det egentlig var underligt at se den udført af soldater. Men disse soldater kunne sandelig hejse et flag.

Jeg kom til at tænke på en scene i TV-serien Matador, hvor advokaten Skjold Hansen over for en jødisk ansat taler beundrende om nazisternes evne til at marchere. Man kan mene, hvad man vil om ideologien, men de forstår sandelig at gå strækmarch, mener advokaten.

Måske vi i nær fremtid skal have et OL i Teheran. Hvorfor egentlig ikke? Hvis både et nazistisk styre og et kommunistisk diktatur kan få lov, hvorfor så ikke et islamisk diktatur? Jeg er sikker på, at der vil være journalister klar med bemærkninger om, at vist er det mærkværdigt at se mullaher ved åbningsceremonien, kønsopdelt indmarch og kønsopdelte tilskuerpladser, men ja hvorfor egentlig ikke?

  • / af Helle Merete Brix /

Danskere i den amerikanske valgkamp?

Fra den verdensberømte amerikanske forfatter og professor i psykologi Phyllis Chesler er der kommet denne fine støtte til Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i forbindelse med vores ønske om at udgive The Jewel of Medina af Sherry Jones, som Random House alligevel ikke vil udgive:

“May I make a simple proposal? I suggest that both Obama and McCain invite Kurt Westergaard and a representative of the Danish Library to speak at their respective Conventions? So far, neither candidate has shown any understanding of how rapidly Free Speech has been eroded in America due to fear of Muslim protest–and alas, due to the doctrine of political correctness.” Læs resten af indlægget på Phyllis Cheslers blog: http://pajamasmedia.com/phyllischesler/

Anders Raahauge har skrevet om Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i dagens Jyllands-Posten. Artiklen er vist ikke online. I artiklen bliver jeg spurgt, om pres kan blokere for en udgivelse, som det fornylig skete i Serbien. Hertil siger jeg, at: “De eneste hindringer kan være et afslag eller et uoverkommeligt honorarkrav. Er de to ting i orden, står vi fast på en udgivelse, uanset hvad”.

Göteborgs-Posten har desuden en artikel om Trykkefrihedsselskabet: http://www.gp.se/gp/jsp/Crosslink.jsp?d=121&a=440414