af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Ny bog på vej

Den 14. februar 2019 udgiver jeg sammen med kunsthistoriker Lars Vilks en bog om frihed. Udgivelsesdagen er valgt, fordi den er 30årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie.

Men bogen handler ikke kun om fatwaer og politisk undertrykkelse, den handler også om frihed på et personligt plan, om indre frihed.

En af teksterne handler om dyr og mennesker under den samme måne – hvor månen og himmellegemer er et symbol på frihed.  På tegningen ses et close-up af en hare, som Vilks har tegnet. Jeg kan ikke finde ud af at få vendt den rigtigt. Bemærk harens ører.

 

  • / af Helle Merete Brix /

Så er der skrevet bogkontrakt

Forleden skrev den svenske kunsthistoriker Lars Vilks og jeg vores bogkontrakt under. Det skete på Bogforum, hvor vi mødtes med vores forlægger Bjarke Larsen, forlaget Pressto.

Bogen handler om frihed, og den udkommer på 30års dagen for fatwaen mod Salman Rushdie. Det er den 14. februar næste år. Lars tegner, jeg skriver. Vi glæder os – her har jeg fotograferet forlæggeren og Vilks på en af Bogforums cafeer.

  • / af Helle Merete Brix /

Skrivekurser i efteråret

Efterårets kurser er i gang, tilmeldingerne går godt, men der er stadig et par pladser på flere af dem. Et skrivekursus kan være en rigtig god idé, hvis man gerne vil i gang med at skrive selvbiografisk, fiktion eller en fagbog.

Det er ikke blot teknik og inspiration, man kan få på et sådant kursus, det er også et netværk.

Klik her for at læse om skrivekurser på FOF

  • / af Helle Merete Brix /

Bogskrivning med Lars Vilks

Jeg er i gang med et projekt sammen med den svenske kunsthistoriker og tegner Lars Vilks. Vi arbejder på en fælles bog om frihed. Jeg skriver, Vilks tegner.

Bogen har foreløbigt arbejdstitlen Kunsten at vaske tøj – det korresponderer til en af tegningerne.

Vilks har siden angrebet på Charlie Hebdo flyttet rundt mellem forskellige safe houses. Men han trives, er ved godt mod og har glimrende og kompetente livvagter til at passe på ham.

på billedet ses to af mine seneste bøger. Den opslåede bog er en bog om Vilks, som udkom i 2016 i anledning af Vilks´70 års fødselsdag.

 

 

  • / af Helle Merete Brix /

Skrivekurser efteråret 2018

Jeg har en række skrivekurser på FOF i løbet af efteråret. Der er både ugentlige aftenkurser og lørdagskurser og kurser i både fiktion og selvbiografi. Som noget nyt har jeg på programmet et kursus over en weekend i at skrive en fagbog.

Kurserne består af en blanding af teori og praksis. Og fælles for dem alle er, at vi får skrevet meget. Man kan læse mere og tilmelde sig her

  • / af Helle Merete Brix /

Film om al-Qaedas ofre

For nylig skrev jeg i Weekendavisen om film på vej om blandt andre menneskene på al-Qaedas dødsliste. Denne liste tæller blandt andre den svenske muhammedtegner og kunsthistoriker Lars Vilks, Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose, tegneren Kurt Westergaard, den amerikanske tegner Molly Norris og den amerikanske præst Terry Jones.

Filmfolkene bag netop denne produktion ønsker foreløbig anonymitet men regner med at filmen er klar til festivalerne i foråret 2019. Der er tale om et udenlandsk filmselskab.

Men også en dansk instruktør, Ole Christian Madsen, kendt for film som Nordkraft og Flammen og Citronen, er undervejs med en film om terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen. Der er tale om en spillefilm, og i filmen følger man fire mænd igennem 48 timer: Filminstruktør Finn Nørgaard, der blev dræbt ved Krudttønden, Dan Uzan, der blev dræbt ved Synagogen, terroristen Omar el-Hussein og den politimand, der dræbte ham.

Filmen skildrer, så vidt jeg har forstået, også selve angrebet. Et interessant spørgsmål er: Hvem skal spille Lars Vilks? Han var jo angrebsmålet for terrorangrebet på Krudttønden. Kan man ikke finde en skuespiller, der vil, forlyder det fra Vilks, at han gerne spiller sig selv.

På billedet ses forsiden af den bog om Lars Vilks, som jeg var med til at skrive i 2016. Den kan købes over nettet og bestilles i de fleste store boghandler.

 

 

  • / af Helle Merete Brix /

Blandt kolibrier og kalasjnikover hos Paludan

Så bliver man jo glad! Paludan i Fiolstræde, der er både boghandel og café, særligt for litteraturinteresserede, har sat min seneste bog i udstillingsvinduet.

Når man udkommer på et mindre forlag, må man absolut selv gøre noget for at hjælpe til med at promovere sin bog.

I dag betyder de sociale medier som facebook vældig meget. En bog skal gerne have sin egen facebookside, og her kan man poste anmeldelser, events og andet, der er relevant i forbindelse med bogens udgivelse og videre færd i færden.

Man kan finde facebooksiden for Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre her

 

  • / af Helle Merete Brix /

Bland kolibrier og kalasjnikover på P1

Jeg var den 25. marts gæst hos Adam Holm i programmet Fede fagbøger. Emnet var min aktuelle bog Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre. Man kan lytte til programmet her

Kristeligt Dagblad har anmeldt bogen og givet den 4 stjerner. I anmeldelsen står der blandt andet, at der er tale om et “væsentligt værk med fokus på terrorens ofre” og en bog, der i sin “grundige og vederhæftige dokumentation” lægger følgerne af de sidste årtiers terror på bordet,…”.

Lektørudtalelsen til bibliotekerne taler om en “vigtig samling af tekster, som med unikke vidnesbyrd fortæller om terrorens langtidskonsekvenser for alle involverede.” Lektørudtalelsen beskriver det som et “must” for ethvert større bibliotek at anskaffe sig et eksemplar.

 

  • / af Helle Merete Brix /

Kessie og sne i København

“Kunne du sende mig et billede af København med sne?” Det er mange år siden, jeg fik en mail med dette indhold fra dramatikeren og skuespilleren Kessie Govender, en ven i Durban, Sydafrika.

Kessie havde besøgt København nogle år før, et tidligt og sneløst forår, sammen med kolleger fra Sydafrika. Jeg var vært ved besøget og fulgte dem i en lille uge, ved oplæsninger, på alt for tidlige morgentogrejser mellem landsdelene, til middage og på cafébesøg, hvor man ikke dansede, men hvor gruppens medlemmer dansede rundt på gulvet ud fra princippet “South Africans dance anytime and everywhere” og animerede hinanden med tilråb som “Show them what we are made of.”

Kessie blev siden en kær ven. Han var af indisk afstamning og voksede op under apartheid. Han fortalte mig engang om en spirende forelskelse, der gjorde ham nervøs. For den udkårne, som han kun havde set på afstand var meget lys i huden, og hvis hun nu var hvid? Så ville forholdet være kriminelt og strafbart.

Da Kessie i apartheids sidste år satte Othello op – med en af Sydafrikas smukkeste, hvide skuespillerinder som Desdemona og en kulsort Othello – blev han banket sønder og sammen på gaden.

Jeg besøgte ham i Durban to gange omkring årtusindeskiftet. Han arbejdede med dramaundervisning på en pigeskole i byen. Eleverne elskede ham. Han forlangte noget af dem; han overbeviste de konservative muslimske forældre om, at deres døtre skulle deltage i også denne undervisning.

Men hans helbred var ikke godt. Fjorten dage efter at jeg vendte hjem fra det seneste besøg, tikkede en mail ind fra en af hans venner. Kessie var død, og en ven af ham skrev til mig og beskrev også i kortfattede vendinger den hinduistiske kremering: “Han så så lille ud i sit blå sæt tøj. Så gik han op i flammer.”

I den seneste uge har jeg af grunde, jeg ikke er klar over, tænkt på Kessie. Forleden tog jeg dette trivielle billede. Men det er København med sne, og jeg dedikerer det til Kessie.

  • / af Helle Merete Brix /

Foreløbig medieomtale af “Blandt kolibrier og kalasjnikover”

Jeg har samlet de første anmeldelser og foromtale af Blandt kolibrier og kalasjnikover her   

Her er et par citater fra bogen: ”Terroristen gik målrettet efter at ramme de to kvadratmeter i Krudttøndens café, hvor vi ligger en tre mand; de andre har søgt dækning andre steder. Mens jeg får det skud adrenalin, så siger jeg til mig selv: Skal jeg dø her, så skal det ikke være uden min pistol.”
Kurt, politimand

”Efter angrebet på Charlie Hebdo var en del af mig var død. Men jeg følte samtidig på en nærmest voldelig måde, at jeg ville give liv. For første gang i mit liv var jeg ikke bange for at blive mor.”
Zineb El Rhazoui

”Jeg har mødt en fader til en af de tre terrorister, der foretog angrebet på Bataclan, og dermed måske også faderen til ham, der dræbte min datter. Det finder jeg aldrig ud af.”
Georg Salines