Sex, frihed og glæden ved at skrive

Ikke alle kan blive store forfattere, men alle kan lære at skrive bedre. Igennem 13 år har jeg haft kurser i at skrive fiktion og erindring. Det har jeg skrevet om i min aktuelle essaysamling Sex, frihed og fatwa: “Skriv en erindring”, siger jeg som noget af det første til kursisterne. Enkelte går, flere bliver, adskillige siger, at de intet kan skrive, men de fleste kan, for vi bærer alle på erindringer, og vi hører om døde søskende, seksuelle overgreb eller blot en lykkelig lejrtur.

Det er naturligvis bedst, hvis der er flere lag i en tekst. Litteratur bliver ikke til litteratur, medmindre vi bevæger os under planet af de selvfølgeligheder, som den almindelige samtale ofte består af. En efterårsaften, hvor det rusker i de tynde ruder i undervisningslokalet, lander vi i Saudi Arabien: Det er blevet nat, to børn stiger ud af et lokalt fly, de er tolv år gamle og fra Danmark, og der er så mange stjerner i Saudi Arabien, at rummet omtrent ikke har plads. Senere i fortællingen forgifter lokale drenge en vild hund, som børnene havde taget til sig.”