Sidste afpudsning af roman

Man kan hele tiden finde småtterier, der skal ændres. Eller lidt større ting og sager. Jeg er ved den allersidste redigering – det siger man naturligvis altid – men nu er det virkelig sådan.

Jeg er også så småt i gang med et nyt projekt. Det forpligter at få et arbejdslegat, og jeg skal arbejde på det gennem omtrent hele sommeren. Jeg glæder mig!

Jeg er stort set altid i gang med et eller andet, der relaterer sig til at skrive, enten en bog, workshops eller lignende. Men jeg holder også meget af at sidde med benene oppe på bordet, lytte til byens lyde og lave ingenting.  Eller ligge og flyde og lytte til havet.