Kunsten at sælge sig selv

“…Jeg møder virkelig mange kreative mennesker, som føler en modstand mod at søge – og måske ligefrem mod at tjene penge”.

Sådan skriver Majken Ingvordsen i sin bog Fundraising til kreative projekter – Kunsten at sælge sig selv. Jeg er ved at læse bogen, og jeg tror hun rammer plet. Ingvordsen giver selv en mulig forklaring i bogen: “De har måske en dybtliggende følelse af, at de ikke har fortjent pengene. Eller måske har de en romantiseret fordom om, at penge spolerer det ægte kunstneriske udtryk”.

Har Ingvordsen ret? I så fald må der gøres noget ved det!