-om Lars Vilks Komiteen og ytringsfriheden
Af Helle Merete Brix
Den 14. februar er det seks år siden, at Lars Vilks Komiteens møde om kunst og blasfemi i kulturhuset Krudttønden på Østerbro blev ramt af et terrorangreb. En deltager i mødet, filminstruktør Finn Nørgaard, blev dræbt foran Krudttønden. Fire politifolk blev såret af kugler og glasskår. Terroristen fortsatte til Synagogen, hvor han likviderede den ubevæbnede vagt, cand.polit. Dan Uzan og sårede to betjente.
Lars Vilks Komiteen eksisterer ikke længere. Jeg udtrådte selv af den 1. september 2016. Men hvad fik en tidligere bestyrelsesformand fra CEPOS til at gå sammen med blandt andre en excentrisk performancekunstner, en skuespiller og en redaktør fra Information? Og hvem var ellers med? Jeg var initiativtager til og medgrundlægger af komiteen og giver her et rids af komiteens historie.
De fleste sagde nej
Lars Vilks Komiteen blev stiftet i vinteren 2012 af otte danskere med interesse for ytringsfriheden og et ønske om at støtte den dødstruede svenske kunsthistoriker, phd Lars Vilks. Grundlæggere var min daværende samarbejdspartner, journalist og performancekunstner Uwe Max Jensen og jeg selv. Derudover bestod komiteen af godsejer og tidligere bestyrelsesformand i CEPOS, Bernt Johan Collet (udtrådt september 2016), billedkunstner Firoozeh Bazrafkan (udtrådt i juni 2015), skuespiller Farshad Kholghi (udtrådt i februar 2015), redaktør på Information Niels Ivar Larsen (udtrådt i juni 2015), cand.scient.soc. Jaleh Tavakoli (udtrådt i juni 2015) og historiker Mikael Jalving. De tre sidstnævnte, Larsen, Tavakoli og Jalving indgik ligesom Max Jensen og jeg selv i arbejdsgruppen.
Det var Max Jensen, der kontaktede Lars Vilks for at høre, om han i det hele taget var interesseret i at få en støttekomité. Jeg tog mig af opgaven med at ringe og skrive til omkring 20 mennesker i Skandinavien, overvejende fra medie-og kulturverdenen, for at høre om de ville være med. De fleste sagde nej, men nogen sagde altså ja.
Ved det første interne møde i komiteen mødtes Brix, Tavakoli, Collet og Jalving med Vilks i december 2012 i en lejlighed i København.
På Al Qaedas dødsliste
Lars Vilks Komiteen var inspireret af de Rushdie-støttekomiteer, der dannedes i bl.a. Storbritannien og Sverige efter fatwaen mod Salman Rushdie den 14. februar 1989. Også derfor valgtes af symbolske grunde ofte den 14. februar som dato for et arrangement.
Den var tænkt som en tværpolitisk komité og en solidaritetserklæring til tegneren af muhammed-rundkørselhunden, den fatwaramte Lars Vilks. Han sad, med en pris på sit hoved, temmelig isoleret i Sverige. Vilks havde – og har – permanent politibeskyttelse men med meget ringe muligheder for at afholde foredrag, undervise og udstille, hvad han ellers havde gjort igennem mange år. Siden 2010 har han været på al Qaedas dødsliste. Komiteen så det som sin opgave at arrangere offentlige møder med Lars Vilks og gæster og at støtte op om Vilks´ ret til at tegne, tale og skrive, hvad han ville.
Kunstnere, redaktører og en sexolog
I alt medvirkede der gennem årene i paneldebatterne ved Lars Vilks Komiteens offentlige møder mere end 30 mennesker fra kultur-og samfundsliv (udover Vilks selv) fra ind-og udland, herunder: Den daværende franske ambassadør i Danmark, François Zimeray, forkvinde for FEMEN, Inna Shevchenko, kunstkurator og medgrundlægger af Passion for Freedom Agnieszka Kolek, billedhugger Bjørn Nørgaard (hvis oplæg ved et af møderne blev trykt i Information, kunstkritiker Lisbeth Bonde, den tyske forfatter Henryk Broder, den britiske redaktør og forfatter David Pryce-Jones, den britiske menneskerettighedsforkæmper Gita Sahgal, imam Sherin Khankan, erhvervsmanden Asger Aamund, teaterchef Jon Stephensen, billedkunstner Kristian von Hornsleth, teateranmelder Monna Dithmer, tidligere direktør for Sotheby´s Peter Batkin, forfatter Kristina Stoltz og sexolog Jakob Olrik.
Temaet for møderne var bl.a. kunst og blasfemi, kvinder og frihed, politisk kunst, radikalisering og terrorens ofre. Det første møde fandt sted den 14. februar 2013, ni dage efter attentatet på historiker og islamkritiker Lars Hedegaard. Nok derfor var der stuvende fuldt og et massivt presseopbud. Ved mødet talte Lars Vilks og flere af komiteens medlemmer, bl.a. Jaleh Tavakoli og Farshad Kholghi. Mødet er bl.a. omtalt her
Svært at finde lokaler
De offentlige møder foregik til og med det møde, der blev ramt af terror oftest i kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Et enkelt møde, hvor temaet var politisk kunst, foregik på Østerbro Bibliotek.
Et enkelt arrangement blev til i samarbejde med Ateistisk Selskab. Næstformand Nana Prentø sad i panelet.
Efter terrorangrebet i 2015 rykkede komiteen af sikkerhedsgrunde næsten alle offentlige møder ind på Christiansborg. En medvirkende årsag var dog også, at det var og er meget vanskeligt at finde betalbare steder, der vil huse et sådant arrangement, hvor der kræves stort sikkerhedsopbud og også ofte bombehunde, der skal snuse lokalerne igennem. Dansk Forfatterforening er helst fri, og Vartov vil have ekstra penge i leje for sådanne møder.
Stridigheder og en politihelikopter
Både jeg selv, Jaleh Tavakoli, Niels Ivar Larsen og Lars Vilks var til stede under terrorangrebet i Krudttønden i februar 2015. I forbindelse med Larsen, Tavakolis og Bazrafkans afgang fra komiteen opstod der strid mellem dem og mig om årsagen.
Striden og komiteens historie er beskrevet i Weekendavisen i februar 2019:
Striden er også beskrevet i Kristeligt Dagblad
Komiteen fik i alt arrangeret 11 offentlige møder med paneldiskussioner med Lars Vilks og gæster fra ind-og udland. Alle offentlige arrangementer krævede politibeskyttelse, både uniformeret politi og livvagter fra PET og – indtil beskyttelsen af Vilks på dansk grund fuldstændig overgik til PET – svenske livvagter fra svensk politi. Ved et enkelt møde, fejringen af Lars Vilks fødselsdag i Dansk Forfatterforenings lokaler i juni 2016, svævede en politihelikopter også over gaden. Selv småkagerne måtte igennem den mobile scanner, som PET havde opsat ved indgangen.
Arrangementet fandt i sted i samarbejde med forlaget Document og var også en lancering af Max Jensens og min bog om kunstneren. Blandt talerne var, udover Lars Vilks selv, teolog og daværende formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm og politiker fra Liberal Alliance, Henrik Dahl. Bent Blüdnikow skrev om mødet i Berlingske
Medbring ingen store tasker
Der blev altid sendt en særlig meddelelse ud til publikum før afholdelse af et møde. Den særlige meddelelse indgik i bekræftelsesmailen, den blev skrevet med versaler og så sådan ud:
”N.B. DER ER ALTID SKÆRPET SIKKERHED, NÅR LARS VILKS OPTRÆDER VED ET OFFENTLIGT ARRANGEMENT.
MEDBRING ID. INGEN STORE TASKER TILLADT. SIKKERHEDSTJEK FØR INDGANG TIL SALEN.”
Komiteen arrangerede også et enkelt møde med Lars Vilks´ gallerist Henrik Rönnquist. Det foregik i et galleri i Indre By.
En pris til Charlie Hebdo
Tre gange uddelte Lars Vilks Komiteen en pris for en indsats for kunst og ytringsfrihed. Den gik første gang i oktober 2014 til det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Overrækkelsen foregik i Dansk Forfatterforenings lokaler. Professor Mehdi Mozzafari og forfatter Birgithe Kosovic var inviteret til at holde tale, og Niels Ivar Larsen og Mikael Jalving fra komiteen motiverede prisen. Den blev modtaget af Charlie Hebdos chefredaktør Gerard Biard.
Kosovic skriver om mødet i sin bog Det du ikke vil vide på siderne 291-292: ”…..mens jeg stod og talte om det frie ord, dets betydning for den bedste tanke og nødvendigheden af dets ukrænkelighed, havde jeg hele tiden fornemmelse af noget diffust nagende.”
Kosovic spørger Biard, om Charlie Hebdo ikke er bange? Biard svarer: ”Nej, vi er ikke bange. Vi har fået omkring 25 sagsanlæg fra kristne organisationer, men kun tre-fire stykker fra muslimske.”
Om aftenen var der middag i Nyhavn. Her inviterede Biard Vilks til Paris og besøge redaktionen. Han understregede, at besøget måtte finde sted en onsdag, for det var den eneste dag, hvor hele redaktionen var samlet.
Massakren på Charlie og Passion for Freedom
Tre måneder efter prisoverrækkelsen, onsdag den 7. januar 2015, fandt angrebet på Charlie Hebdo sted. Biard var i London under terrorangrebet i Paris. Han er stadig chefredaktør for Charlie Hebdo. Biards tale i forbindelse med prisoverrækkelsen i København blev trykt i Information
Februar 2016 gik prisen til den britiske organisation Passion for Freedom, der arbejder for kunstneres ytringsfrihed verden over. Prisen var samtidig en markering af årsdagen for terrorangrebet. Bl.a. grundlæggerne af Passion for Freedom, direktør Marianna Fox og kunstkurator Agnieszka Kolek, der begge var til stede i Krudttønden under terrorangrebet, var i København for at modtage prisen. Mødet foregik på Christiansborg. Mai Mercado fra Konservative var, ligesom ved et møde på Christiansborg i maj 2015, vært.
Initiativtager forlader komiteen
I september 2016 forlod jeg selv komiteen. Mikael Jalving og Uwe Max Jensen videreførte sammen med tre nye medlemmer, advokat Rasmus Paludan, arbejdsmand Torri Christensen og forfatter Ibi-Pippi Orup Hedegaard komiteen. Komiteen med den nye besætning arrangerede et enkelt offentligt møde. Det løb af stablen i marts 2017 på Christiansborg med Henrik Dahl som vært. I panelet sad bl.a. den norske journalist Hilde Sandvik, litteraten Hans Hauge og filosof og leder af Læsø Kunsthal, Jon Eirik Lundberg.
Den nye komité uddelte også her en ytringsfrihedspris til den syriske forfatter Adonis. Adonis´ danske forlægger Tom Ahlberg fra forlaget Underskoven modtog prisen på vegne af Adonis. Mikael Jalving har skrevet om mødet her:
Komiteen nedlægges
Som nævnt i indledningen af denne artikel eksisterer Lars Vilks Komiteen ikke længere. Der opstod i 2019 strid om, hvorvidt den var nedlagt. Lars Vilks har klart givet udtryk for, at han betragter komiteen som nedlagt, og jeg selv, Niels Ivar Larsen og Mikael Jalving har offentligt udtrykt vores støtte til Vilks i dette anliggende. Striden er omtalt i Weekendavisen her
Uwe Max Jensen, Rasmus Paludan, Torre Christensen og Ibi-Pipp Orup Hedegaard opfatter dog stadig komiteen som eksisterende. I februar 2020 annonceredes det således, at Lars Vilks Komiteen ville give en ytringsfrihedspris bestående af Guldhunden (et objekt fremstillet af Vilks, som blev overrakt til Charlie Hebdo i 2014) til skuespiller Søren Grinderslev. Sjællands Tidende skrev om sagen. Af artiklen fremgår det, at Lars Vilks påpegede, at komiteen havde holdt sit sidste møde 12. marts 2017. Derudover gav Vilks, i en mail til avisen, udtryk for følgende:
”Komiteen var ledet af Mikael Jalving. Prisen blev delt ud til Adonis. Efter det havde komiteen udspillet sin rolle eftersom komiteens sammensætning ikke længere havde en bred politisk base. I begyndelsen af 2019 nedlagde komiteen sig formelt, hvilket blev bekræftet af Mikael Jalving. Det, der sker nu, er, at Uwe Max Jensen agerer som en komité, der bærer mit navn. Jeg vil sige, at det er et åbenlyst misbrug.
Allerede i 2016 havde Rasmus Paludan i øvrigt gjort sig bemærket ved at møde op som publikum til et af komiteens møder på Christiansborg med en attrappistol
Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat
Udover Lars Vilks Komiteens ordinære, offentlige møder kan det her være relevant at nævne de følgende ytringsfrihedsaktiviteter for perioden 2013-2020:
I juni 2013 arrangerede Trykkefrihedsselskabet et møde med den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard og Lars Vilks på Folkemødet på Bornholm.
I marts 2015 overrakte Trykkefrihedsselskabet Vilks deres årlige ytringsfrihedspris. Politiker Naser Khader motiverede prisen. Mødet foregik på Christiansborg.
Den private gruppe Fri Debat
I juni, i forbindelse med sin afgang fra komiteen, inviterede Niels Ivar Larsen Vilks med i det private netværk Fri Debat. Det er oprindeligt stiftet af bl.a. professor Frederik Stjernfelt, jurist Jacob Mchangama og journalist Søren Villemoes. Hvem der er med i netværket i dag er uvist. Niels Ivar Larsen forklarede, som svar på et spørgsmål om dette i 2020 i det åbne debatforum Fri Debat på facebook, at man ikke længere ønskede at annoncere, hvem der indgår. Han begrundede det med, at flere af medlemmerne har politibeskyttelse omkring sig. Fri Debat afholder private møder men har også afholdt et par offentlige konferencer. Således i februar 2016 en konference om kunst, blasfemi og demokrati med bl.a. Lars Vilks og lektor på KUA, Dennis Meyhoff Brink, i panelet.
Internationale konferencer
I 2018, 2019 og 2020 arrangerede mit eget firma Helle Meretes Saloner en årlig, international konference med Lars Vilks og gæster. Konferencen i 2020 var arrangeret i samarbejde med executiv assistant Mette Bentow fra det jødiske samfund og cand.merc. (filosofi) og forfatter Kasper Nesager-Hansen. Alle tre konferencer var, ligesom adskillige af Lars Vilks Komiteens møder, støttet af Statens Kunstfond.
Konferencen i 2018 havde politikeren Naser Khader fra Konservative som vært. Blandt gæsterne var bl.a. journalist og overlevende fra Charlie Hebdo, Zineb El Rhazoui og overlevende fra Utøya, musiker Patrick Piscot. El Rhazoui er ligesom Vilks beskyttet døgnet rundt. I januar 2021 blev hun nomineret til Nobels fredspris
En meta-hund og politisk kunst på Læsø
Konferencen i 2019, der også markerede 30året for fatwaen mod Salman Rushdie, havde igen Naser Khader som vært. Blandt paneldeltagerne var den norske komiker Shabana Rehman, forfatter Kåre Bluitgen, kulturredaktør ved den svenske avis Expressen, Karin Olsson – der glædede sig over, at man i et dansk parlament i modsætning til et svensk serverede vin i pausen – og Gyldendals tidligere litterære redaktør og Rushdies mangeårige forlægger, Johannes Riis.
Ved et bord ved indgangen til Fællessalen sad i øvrigt forlægger Bjarke Larsen diskret og solgte bøger. Larsens forlag Pressto udgav samtidig med konferencen bogen 30 fortællinger. Om frihed, fatwaer og kærlighed med tekst af denne forfatter og tegninger af Lars Vilks. Det var første gang siden fatwaens udstedelse i 2007, at det blev muligt for Vilks at udgive sine tegninger. Bogen indeholdt også en tegning af en art rundkørselhund, som forlæggeren i et interview i Journalisten udnævnte til en ”meta-hund.”
2019 var i øvrigt også året, hvor det blev muligt for Vilks at udstille. Det skete på initiativ af filosof og daglig leder af Læsø Kunsthal, Jon Eirik Lundberg med en udstilling af en række kunstneres politiske kunst på Læsø
Kritik af instruktør
Konferencen i 2020 havde politiker Henrik Dahl fra Liberal Alliance som vært. Blandt paneldeltagerne var den franske journalist Maryse Wolinski, enke efter tegneren Georges Wolinski, der blev dræbt i angrebet på Charlie Hebdo, den israelske kunstner og terrorekspert Mark Provisor samt den norske skuespiller og overlevende fra Utøya, Eirik Høie Mortensen.
På konferencen gav både paneldeltagerne Mette Bentow (overlevende fra Synagogen) og Agnieszka Kolek (overlevende fra Krudttønden) samt Jens-Allan Jensen, koordinator for Krudttøndegruppen og blandt publikum udtryk for, at de følte sig overset af filminstruktør Ole Christian Madsen. Madsens, i øvrigt roste, spillefilm Krudttønden var på dette tidspunkt på vej til at have premiere. Filmen er januar 2021 solgt til USA. Bentow og de øvrige var aldrig blevet kontaktet af instruktøren i forbindelse med filmens tilblivelse. Filmmagasinet Ekko skrev om sagen
En ambassadør og afslutning på konferencer
Blandt konferencens publikum ved 2020 konferencen var den franske ambassadør i Danmark, Caroline Ferrari og en repræsentant fra den norske ambassade.
Med konferencen i 2020 afsluttede jeg selv mit engagement i forhold til at arrangere konferencer med Lars Vilks. Vilks og jeg er forblevet private venner. (Opdatering, december 2021: Lars Vilks omkom sammen med to af sine livvagter, Andreas og David, i en bilulykke ved Markaryd den 3. oktober 2021).
Relevante bøger og film
Lars Vilks Komiteen og terrorangrebet 14. februar 2015 er beskrevet/omtalt i bl.a. disse syv bøger og en enkelt spillefilm:
Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen: Man forhandler ikke med et maskingevær. Om manden og kunstneren Lars Vilks. Forord af Bjørn Nørgaard. (Document Forlag, 2016).
Helle Merete Brix: Gud og Profeten tilgiver ikke. En personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden. Forord af Naser Khader. (DreamLitt, 2016).
Helle Merete Brix, Kasper Nesager-Hansen og Lars Vilks (redaktion) Når kunsten terroriseres. Om terror som tema i kunsten. En antologi. Illustreret. (Selvudgivelse på Underskoven, 2020.
Birgithe Kosovic: Det du ikke vil vide. (Politikens Forlag, 2020).
Niklas Orrenius: Skuddene i København. (Gyldendal, 2017).
Passion for Freedom: Passion for Freedom. Preface by Douglas Murray. 10 years of Freedom Art festival in London. (Passion for Freedom, 2018).
Jaleh Tavakoli: Islams offentlige hemmeligheder. (Jaleh Tavakoli, 2018).
Ole Christian Madsen: Krudttønden. Creative Alliance.
Senere på året kommer mine kurser i at skrive fortællinger/selvbiografi i 2022 online. Jeg får næste år igen kurser for både børn og voksne på FOF. Derudover specialhold for psykisk sårbare i Fountain House og for mennesker med en sindslidelse på værestedet Mamma Mia i Nordvest.
