af Helle Merete Brix

Kierkegaard, Marx og det frie ord

En fin oplevelse at møde Københavns første fribyforfatter. Suhail Sami Nader, der er fan af Kierkegaard og i sin ungdom var vild med Marx, bor for tiden i København. Her har han ro til at skrive og holder ind imellem oplæg ved offentlige arrangementer.

Nader er ikke blot urolig for Iraks fremtid, men, meget forståeligt, også for sin egen. For hvad skal der ske, når de to år, man som fribyforfatter får tildelt, er gået? Irak kan han ikke vende tilbage til. Jeg håber det bedste for ham og hans hustru. Læs mere om Nader i min artikel om ham i denne uges Weekendavisen. Fotograf Esben Salling har taget det glimrende billede af fribyforfatteren.

Skønnere end Paradiset

Ahmed Akkari røg i alle medier og på alles læber, da han sprang ud som eks-islamist for nylig. Det skal der nok komme alt mulig interessant ud af, rent karrieremæssigt, for den tidligere imam.

Jeg har skrevet Blæksprutten i denne uges Weekendavisen: “Det bliver næppe som sælger af skramlede Ferrari’er, at Akkari håber på at tjene penge fremover. I Politiken, hvor Akkari nu har lagt afstand til Pia Kjærsgaard og den danske højrefløj, som han ugen før ellers forstod, siger han, at »en frigørelse af islamismens ensretning« bliver et af hans arbejdsområder fremover.

På Deadline nævnte han en kommende bog. På TV2 News afviste han at gå ind i politik, i hvert fald »ikke lige nu”. Insiderviden om islamistiske miljøer er i høj kurs.”

Og så er der mange andre, man kunne tænke sig sprang ud af skabet. Hvad med Hizb ut-Tahrirs danske frontfigur Chadi Freigeh?  På billedet her ses han ved et Hizb ut-Tahrir arrangement tidligere i år. Blæksprutten er ikke online.

Fra Kierkegaard til moderne erotik

Anmelderjobbet på en avis spænder vidt. Fra en anti-Kierkegaard klumme til en anmeldelse af en erotisk roman, der faktisk er ok.

Om Kierkegaard skrev jeg blandt andet: “Tænk igen en dag at kunne slippe for krypterede artikler om, hvad Kierkegaard mente om dit og dat og hadath, hvad Kierkegaards position er i forhold til Hegel eller Heidegger eller Hansi Hinterseer, who cares.”

Om de erotiske romaner Eighty Days Rød og Blå skrev jeg blandt andet: “Forfatterne har også i persongalleriet indføjet et ældre såkaldt frisindet ægtepar – måske som en påmindelse om, at det er klogt at eksperimentere med sin seksualitet, mens tid er. En s/m klub for seniorer ville næppe være et syn for æsteter.” Min klumme og anmeldelse kan læses i de seneste udgaver af Weekendavisen. Køb avisen eller tegn et abonnement, den er som regel god.

Glæden ved at skrive

Der er stor glæde i at finde ud af, at man kan sætte ord sammen. At man kan skrive om det, der ligger en på sinde. At man kan digte en vellykket tekst.  Eller fortælle om sit liv på en måde, der gør teksten værd at læse.

Jeg har igennem mange år afholdt skrivekurser, og næsten hvert år har jeg et kursus i Fountain House, et hus for psykisk skrøbelige mennesker. Der er stor fornøjelse i at lave kurser for brugerne.  Der er stort talent og engagement blandt disse mennesker.

Jeg har for nylig afsluttet et sådant firedages-kursus. Det gik virkelig fint. Jeg kommer gerne igen.

På billedet ses den græske digterinde Sappho, der blev født år 630 f.Kr. Hu blev af Platon kaldt den 10. muse.

Fra Sir Salman til Vilde Vilks

Debatindlæg i dagens Jyllands-Posten sammen med Uwe Max Jensen. Vi grundlagde Lars Vilks Komiteen i efteråret 2012 for at støtte den dødstruede tegner. Komiteen har otte medlemmer.

Inspirationen til at oprette komiteen fik jeg ved at  læse Salman Rushdies erindringer “Joseph Anton”. Her fortæller Rushdie om de, der støttede ham, og de, der fordømte ham.

Og hvad er egentlig forskellen på Rushdie og Vilks? Den ene skrev en roman, den anden tegnede en tegning. Læs indlægget her

Farmors Kina

Det var 1920ernes Kina og især 1920ernes Shanghai, som min farmor og farfar oplevede. Min farfar var udsendt som ung arkitekt og tegnede alt fra pagoder til stormagasiner og endda et hus til en kineser, der havde to koner.

Min farmor underviste i engelsk og passede hus, så meget hun kunne få lov til for tjenestefolkene. Hun skrev også et par korte artikler hjem til en provinsavis, hvor et familiemedlem var redaktør. På billedet kører hun igennem Shanghai i en rickshaw.

Det er min plan at rejse ud til det mægtige og mærkelige land i foråret 2014. Så forandret fra det Kina, mine bedsteforældre oplevede.

Vilks og Nørgaard mødtes til Kunst og Tabuer

Det blev en fin, overraskende og mindeværdig aften, da billedkunstneren og Muhammedtegneren Lars Vilks, billedhugger Bjørn Nørgaard med flere forleden mødtes til en samtale om Kunst og Tabuer på Østerbro.

Nørgaard leverede et klart og konsekvent forsvar for de sekulære værdier og gav sin uforbeholdne støtte til Lars Vilks – der jo lever med politibeskyttelse døgnet rundt – med flere.  På billedet ses Nørgaard og Vilks.

Må man spise koranen?

Må man spise koranen? Må man rette en så håndgribelig kritik af et religiøst dogme? Det var hvad den 25-årige spanske performancekunstner Abel Azcona – der gæster Lars Vilks Komiteen og København 4. juni – gjorde for nylig. Det foregik over en otte timer lang seance, der bestod af en installation, en performance og en video.

Azcona spiste koranen som led i en undersøgelse af religiøs fundamentalisme og det, han opfatter som menneskers behov for at fylde sig med ”opspind, løgne og frygt”. I andre værker har han fremsat en kritik af katolicismen. Det er næsten overflødigt at nævne det: Det er kun koran-manifestationen, der har givet Azcona trusler. De kom i form af anonyme breve, emails og sms-beskeder.

Gør Azcona noget forkert ved at spise en bog, der for dens tilhængere har karakter af et helligt skrift? Naturligvis ikke. Ingen religion eller spirituel lære, ingen ideologi eller overbevisning, bør være fritaget for kritik. Kunstnere har frihed til at fremsætte kritikken på deres måde. Selv har Azcona sagt om sin performance: ”Jeg tror på ytringsfrihed, på provokationer, på kunstnerisk frihed”.

Det samme gjorde vel Salman Rushdie, da han i 1988 skrev bogen De Sataniske Vers. Året efter, i 1989, modtog Rushdie en fatwa, udstedt af den iranske ayatollah  Khomeini. Men hvadenten man i en roman antyder, at koranen er Muhammeds ord frem for Guds, tegner Muhammed som lille Rundkørselshund – som Lars Vilks har gjort – eller måske skriver som denne digter i Kuwait gjorde for mange år siden: ”Drømmen om at betræde Guds hemmelige landkort” – så er det for mig udtryk for samme sag: Det er ønsket om at tænke, tale, skrive og male frit. Den kuwaitiske digter måtte igennem en retssag, der var mulllaher, der ønskede hende hængt for hendes blasfemiske linier. Heldigvis vandt mullaherne ikke sagen.

Ytringsfrihed er også retten til at spise en koran, hvis det er det, man ønsker. Jeg glæder mig til at møde Azcona den 4. juni og høre ham fortælle om kunstens tabuer og om sit værk.

Vilks og von Hornsleth mødtes til debat

Det var en super aften forleden – den svenske Muhammedtegner Lars Vilks i debat  med kunstnerne Kristian von Hornsleth, Michael Brammer og Uwe Max Jensen. Emnet var politisk kunst, og det foregik på Østerbro Bibliotek. Hvor var det godt, at vi fik stiftet denne komité, der bakker op om Vilks og giver ham mulighed for at komme ud og tale med kolleger og debattere med folk.

På billedet signerer Vilks sin bog Art til von Hornsleth. Se også Peter Bak, Budowski Films, lille video fra mødet

Næste arrangement med Vilks er den 4. juni i Krudttønden i København. Man kan læse mere og tilmelde sig her

Muhammedhunden på udstilling

Det er historisk, hvad galleristen Henrik Rönnquist gør: Udstiller værker af den svenske tegner Lars Vilks. Den 6. juli er der fernisering i Malmø, og med på fernisering er naturligvis Vilks´berømte Muhammedhunde i forskellige versioner. Det er første gang, Muhammedhundene kommer op at hænge på en udstillingsvæg. Den mest berømte af dem har tidligere indgået i en udstilling på en lidt særlig måde: I en mappe og forsynet med et advarselsskilt. Sådan bliver det ikke denne gang!

Og Rönnquist selv kan du møde i København, torsdag i næste uge. Den 16. maj er han i galleri North og fortæller ved et gratis arrangement om den kommende udstilling. Mødet er arrangeret af Lars Vilks Komiteen og Rönnquist. Vi serverer et glas vin. Læs mere og tilmeld dig på facebook