af Helle Merete Brix

Et-års dagen for terrorangrebet

Lars Vilks Komiteens og Mai Mercados markering af et-året for terrorangrebet trak fulde huse. Det var en både bevægende og opløftende dag på Christiansborg.

Bevægende, fordi vi mindedes Dan Uzan og Finn Nørgaard, der blev dræbt i terrorangrebet. Mange af de, der var på Krudttønden den eftermiddag sidste år var også på Christiansborg.

Og opløftende, fordi vi fejrede ytringsfriheden og kunsten. Komiteens pris gik til den Londonbaserede organisation Passion for Freedom, der arbejder for kunstneres ytringsfrihed verden over. prisen var et maleri fremstillet af Lars Vilks.

Bagefter fejrede vi videre ude i byen. Det var en dejlig dag.  Nu begynder, også for mig, der var arrangør af det møde, der blev ramt af terror, et nyt år. Sådan føles det ihvertfald.

Kursus i at skrive fiktion og selvbiografi

Interesseret i at skrive fiktion eller selvbiografi? Igennem en årrække har jeg undervist i at skrive fiktion og selvbiografi. Kursisterne er alt fra studerende til pædagoger, journalister, aktive og pensionerede direktører og arbejdsløse. Både begyndere og mere drevne skribenter er hjerteligt velkomne.

Næste hold begynder 23. februar. Du kan læse mere og tilmelde dig her 

Kursus i skriftlig kommunikation

Akademikere, der er i gang med en phd. En nyuddannet jurist. En kommende politibetjent. Ansatte i banksektoren. Studerende og arbejdsløse.

Et væld af folk fra forskellige erhverv og i forskellige aldre har igennem de seneste år taget et af mine kurser i skriftlig kommunikation. Måske kunne det også være noget for dig?

Næste hold starter onsdag den 3. februar. Fine lokaler lige ved Nørreport. Læs mere og tilmeld dig her

Fortsætterkursus i at skrive

Fortsætter kursus i at skrive fiktion og erindring! Mit kursus går i gang allerede i slutningen af januar.

Det foregår i det hyggelige Blå Hus på Frederiksberg.

Læs mere og tilmeld dig her

Generation Bataclan

Har skrevet en kommentar om Bataclan i dagens Weekendavisen, bagsiden af Bøger. Om ungdommen, der i særlig grad blev ramt af terrorismen, om den nye film Taj Mahal, der udelukkende fokuserer på et terroroffers situation og om børn og unge, der – lykkeligvis – sjældent tid til at vikle sig ind i intellektuelle forklaringer og omsvøb, når det gælder livets store spørgsmål.

I kommentaren citerer jeg også grundlæggeren af Den Franske Organisation for Ofre for Terrorisme, der selv mistede sin far i et terrorangreb for 25 år siden. Han har ikke meget til overs for al snak om terroristers ulykkelige barndom: ”Det er muligt at terroristen har haft en ulykkelig barndom. Men han har også et valg”.

Billedet tog jeg ved Bataclan fornylig.

Nye skrivehold december og februar

Der er stadig ledige pladser på det hold hos FOF København i at skrive fiktion og erindring, som starter 1. december. Det løber over otte gange og fortsætter derfor ind i januar.

Derudover starter der nye hold til februar på FOF i at skrive fiktion/erindring og i skriftlig kommunikation.

Meld dig endelig til, hvadenten du er nybegynder eller erfaren skribent. Alle er velkomne, blot du er interesseret i at skrive og i at forholde dig til dine egne og andres tekster.

Lars Vilks på Borgen

Lars Vilks Komiteen (som jeg grundlagde i vinteren 2012 sammen med Uwe Max Jensen) og Henrik Dahls konference om politisk med Jon Stephensen, Monna Dithmer, Lars Vilks og Uwe Max gik rigtig fint. Desværre er mine billeder fra Taarnet, hvor vi bagefter myldrede op med Vilks og vagter ikke blevet til noget. Udsigten over København sådan en novemberaften var ellers flot.

Men her er Vilks i samtalerummet, som det hedder, hvor udenlandske statsoverhoveder vist ofte bydes velkommen. Måske meget passende i betragtning af det sikkerhedsopbud, der altid følger med den svenske tegner.

Når islams børn går i krig

”Jeg tror det værste om mine fjender. Og post-Snowdon anser jeg PET for at være lige så store fjender som de islamiske krigere”.

“Jeg har anmeldt Jakob Sheikhs bog Danmarks børn i hellig krig i denne uges Weekendavisen. Som optakt til min anmeldelse er jeg gået til foredrag for journalister i Journalistforbundets kreds 1 med Jakob Sheikh. Han er til daglig journalist på Politiken. Et menneske blandt publikum vil vide, om Sheikh på grund af sit arbejde med bogen selv bliver aflyttet eller overvåget af efterretningstjenesten? Det er det, der udløser svaret fra Sheikh om PET. Forhåbentlig er det polemisk ment”.

Det er en god bog. Men jeg synes, Sheikh er for forbrødret med sine kilder. Man kan læse hele anmeldelsen i Weekendavisen.

Prisen på kunst og ytringsfrihed

Har for nylig haft denne klumme på Altinget om prisen på kunst og ytringsfrihed, menneskeligt og økonomisk. Fra klummen: “For nylig holdt jeg oplæg om Lars Vilks Komiteens arbejde på en konference om religiøs ekstremisme i Drammen. Den var organiseret af organisationen Universal Tolerance. Direktøren for organisationen er advokaten Mohammed Mostafaei, der for nogle år siden måtte forlade sit hjemland Iran. Han var aktiv i at tale dødsdømte fangers sag, herunder mindreårige og kvinder der risikerede straffen stening til døde.

Regimet straffede Mostafaeis åbenmundethed ved at arrestere flere familiemedlemmer, herunder Mostafeis hustru. Det lykkedes ægteparret at komme ud af Iran, og i dag har de politisk asyl i Norge.

Dette år kunne Universal Tolerance arrangementet finde sted uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Men da organisationen tilbage i februar arrangerede en satiretegningskonkurrence og udstilling til støtte for tegnerne på Charlie Hebdo, var sikkerheden omkring Drammen Teater, hvor det foregik, massiv. Selvom der ikke engang blev udstillet Muhammedtegninger.

Dengang, fortæller folk omkring organisationen mig, var der posteret politibetjente med maskinpistoler udenfor, og der var screening af de besøgende, før de fik lov at komme ind i teatret. De nærmeste gader var spærret af, og der lå skarpskytter på taget af huset over for teatret.

På billedet ses digterinden Sappho, muse for ytringsfrihed. Man kan læse hele klummen her

Hvor blev Charlie`erne af?

Har skrevet denne klumme om hvor alle “Je suis Charlie´erne” mon blev af? Om kunstnere og ytringsfrihed, om selvcensur og folk, der forsvinder ud af debatten. Fra klummen: “Ytringsfriheden, retten til at skrive, tegne og mene, hvad man vil, er måske den vigtigste frihedsrettighed af dem alle. Hvis ingen vil bruge den til at udfordre islams dogme, hvad bliver så det næste, vi ikke må tegne eller sige eller afholde møder om?”

På billedet ses Charlie Hebdo´s forside af det første nummer, de udgav efter massakren i januar i år.

Du kan læse hele klummen på Altinget