Barn af modstandskampen

“Jeg sad længe og stirrede på et blank stykke papir”. Vi var en lille, men engageret kreds af mennesker, der var mødt op i Helle Meretes Saloner for at høre Dorthe Emilie Røssell fortælle om arbejdet med sin bog Jeg brød et løfte.

Røssell blev ikke ved med blot at kigge på papiret. Det var ingen nem bog at skrive, men skrevet blev den. Og solgt i hele 4000 eksemplarer. Bogen handler om at vokse op under krigen, hvor Røssells far var stærkt engageret i modstandsbevægelsen. Som helt lille blev Røssell inddraget i det farlige arbejde. Og hun holdt igennem 60 år sit løfte til sin far om ikke at fortælle om sine oplevelser: “Du må passe på med ikke at fortælle noget. Der er de, der har dårlige ører”, sagde Røssells far altid.

Røssell fortalte således aldrig om, at hun havde set sin far blive slået til invalid for øjnene af sig i Shellhuset. Retssagen mod gerningsmanden, Gestapo-bødlen Ib Birkedal Hansen – som var den sidste af besættelsestidens forbrydere, der blev henrettet – er noget af det, Røssell beskriver i bogen Eftertid. Røssell fortalte de fremmødte om, hvordan hun ved hjælp fra forfatteren Peter Øvig Knudsen fik fremskaffet de sagsakter, som omhandler forældrenes vidneudsagn. De indgår i bogen side om side med Røssells egne erindringer om tiden. 

En af tilhørerne pegede på, at Røssells barske opvækst måske havde skærpet hendes fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert her i verden. Der udspandt sig også en interessant diskussion om vigtigheden af at fortælle om sine traumatiske oplevelser.