På livsfarlig mission i Teheran

Marg bar Amrika” råber folkemængden. Det betyder ”Død over Amerika” på persisk. Ben Afflecks prisbelønnede og anmelderroste film ”Operation Argo” begynder i Teheran i vinteren 1979. Den bygger på en virkelig og fantastisk redningsaktion, hvor seks ambassadeansatte må illudere canadiske filmfolk for at komme ud af landet i live.

Shah Muhammed Reza Pahlavi er flygtet ud af landet og er i USA, hvor den kræftsyge tidligere regent ligger på hospitalet. Folkemængden foran den amerikanske ambassade i det nordlige Teheran vil have shahen udleveret fra USA. Ayatollah Khomeini har endnu ikke konsolideret sin magt i et nyt, gennem-islamiseret Iran. Men det gør han snart.

”Er cirkusset derude ikke lidt højere i dag, end det plejer?”, siger Bob Anders, den ældste ansatte på ambassaden. Han står ved vinduet i det amerikanske konsulat og kigger ud. Demonstrationer foran ambassaden er blevet en dagligdags ting.

Men netop den dag, den 4. november 1979, bliver dette cirkus af råbende demonstranter til livstruende alvor: Den første demonstrant kravler over hegnet og ind på ambassadens grund. Det varer ikke længe, så er en mængde bevæbnede mænd fulgt efter, og mere end 50 ansatte på ambassaden er taget som gidsler. Seks af gidslerne flygter gennem en bagdør.

Det sjældne billede her er en art valgplakat fra 1980. Det er taget af historikeren Torben Hansen, der som en af få vesterlændinge var i Teheran i denne periode. Jeg har skrevet om hvorfor og om filmen i Den Korte Avis