Et knæfald for Kina

Den seneste tids Kina-eufori har været en anledning for mig til at mindes min fremragende, for længst afdøde farmor.

Som ung boede hun sammen med min farfar et par år i Kina. Det var før revolutionen, og hun så fattigdom, spedalskhed og meget andet slemt. Men ingen fik hende til senere i livet at sige noget pænt om Maos revolution.

»De slog så mange mennesker ihjel,« plejede hun at sige, hvis revolutionen kom på tale. Og så rystede hun på hovedet.

Meget slemt, dog af en anden karakter, har der også været at sige om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes regerings håndtering af det kinesiske besøg.

Læs resten af mit indlæg i Jyllands-Posten.  Billedet forestiller min farmor (siddende, længst til højre)og farfar (stående, nummer to fra venstre) sammen med britiske og kinesiske kontakter på et – ret opstillet – gruppebillede i Kina.