Om frihed, feminisme og skyggeløse kvinder

giesebog

Jeg er netop blevet færdig med at læse Suzanne Gieses bog Med verden i lommen: Erindringer fra dengang kvinder blev frie.  I min kommende bog indgår et essay om kvindelighed, og det er tankevækkende at læse om alt, hvad der rørte sig hos Rødstrømperne om familieliv, kønskamp og klassekamp i de turbulente 1970ere.

Selv var jeg både for ung – og for anderledes indrettet rent mentalt – til at jeg tog del i denne kvindekamp. Min rodløse søgen efter frihed gik som voksen uden om det politiske og igennem kunsten, psykoterapien og senere, det spirituelle.

En helt anden ufri form for kvindeliv blev man for nylig præsenteret for i København, da den saudiske filminstruktør Haifaa al-Mansour gæstede Filmhuset med sin prisbelønnede dokumentar Women without shadows.  Jeg har skrevet om filmen om de saudiarabiske kvinder – den er vældig interessant – og arrangementet her.