I Krigens Hus: Islams kolonisering af Vesten

1318072I Krigens Hus: Islams kolonisering af Vesten

256 sider. Hovedland. 4. oplag. 2003.

Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaard

Køb bogen på saxo.com

I forbindelse med omtalen af bogen i Martin Krasniks stormombruste interview med Lars Hedegaard på Deadline 17. marts 2013 skrev historiker og blogger Mikael Jalving denne kommentar

Man kan også læse her, hvad Mikael Jalving i 2008 skrev på sin blog på Berlingske Tidende om bogen. I det hele taget er der i årenes løb blevet skrevet meget om denne bog, som måske er den mest kontroversielle bog udgivet i Danmark længe.

Udover at være en historisk fremstilling er I krigens hus nemlig et radikalt opgør med det perspektiv, som har domineret den danske og også den europæiske debat. Et opgør med det synspunkt, at fremtiden bliver multikulturel, og at herboende muslimers vanskeligheder med at blive integreret hovedsagelig skyldes fremmedangst og racisme.

Det betyder naturligvis ikke, at forfatterne benægter at der findes liberale muslimer, der gerne vil være en del af samfundet. De bør i høj grad støttes og opmuntres til at udvikle en moderniseret islam. Men bogen er skrevet også ud fra bekymringen om, hvilken version af islam, der vinder slaget fremover i Europa.

Anmelderne var stærkt delte i deres syn på bogen. Politikens Michael Jarlner mente således, at der var tale om “fordomsfuld paranoia af værste skuffe”.

I Jyllands-Posten anmeldte professor Bent Jensen også bogen ved dens udgivelse og skrev bl.a.: “Er forfatterne en hysterisk trio, der maler Allah på væggen? Er det fremmedhadet, kristen fundamentalisme og racisme, der her slår ud i lys lue? Hvis man måtte mene det, så læs selv bogen. Den gør rede for islam som totalitær ideologi, dens oprindelse, menneske- og samfundsopfattelse samt for islams udbredelse, erobring og omformning af kristne og andre lande i Middelalderen, indtil tyrkerne blev slået i 1683 foran Wien.

Bogen er solidt dokumenteret, bygger på nogle af de bedste islam-kendere i verden (danske islameksperter glimrer ved deres fravær!) og indeholder et væld af autentiske citater fra nutidige imamer og islamiske retslærde. Endelig bringer bogen mangfoldige eksempler på moderne islams selvforståelse og selvbevidste krav til især europæiske lande om respekt for islam, der betyder underkastelse.”