Marais er det smukkeste kvarter i Paris. Det er også det ældste og jeg bor her, hver gang jeg er i Paris. Med snævre og gamle gader og en lang række fine pladser og parker er det et kvarter man kan få timer, mange timer til at gå med at spadsere rundt i. Jeg har skrevet en artikel om kvarteret i Den Korte Avis
“Jeg har tillid til Allah og mit folk”. Rachid Ghannouchi, lederen af det islamiske Ennahda parti i Tunesien og en af pingerne fra det såkaldte arabiske forår, talte for nylig i Bourget uden for Paris. 7000 mennesker i den kønsopdelte sal hujede og klappede og sang med på den tunesiske nationalsang.
Hvert år afholder Unionen af Frankrigs Islamiske organisationer konference over fire dage i Bourget. Det er en populær begivenhed. I den store udstillingshal går man i kolonner.
Jeg har skrevet en reportage om Europas største islamiske begivenhed for Den Korte Avis. Læs den her
“
Nyhamsläge: I 1996 grundlagde Lars Vilks den fiktive stat Ladonia, der omkranser hans monumentalskulptur Nimis, der er placeret på den skånske kyst nær fiskerlejet Arild. Enhver kan for et beskedent beløb på formedelst 12 dollars blive statsborger i Ladonia. Den mulighed har foreløbig 15.000 mennesker benyttet sig af. Og nu er grundlæggeren selv blevet en slags statsoverhoved.
Det føles i hvert fald sådan, da vi besøger Lars Vilks i hans hjem lige udenfor den skånske flække Nyhamnsläge. På den prosaiske jordvej, der fører fra hovedvejen ned til Vilks’ lejede hus, er der opstillet en campingvogn og et mobilt toilet. Campingvognen benyttes af to politifolk fra Skånes politi, der beder os vise pas eller kørekort og checker vores bagage, inden vi kan få foretræde for Vilks.”
Læs hele Uwe Max Jensens og mit interview med den svenske kunstner Lars Vilks – der ikke har kunnet leve et normalt liv siden han i 2007 tegnede islams grundlægger Muhammed som rundkørselshund – i denne uges Weekendavisen.
Kan man skrive en monolog om Osama bin Laden? Ja, og det mærkelig er, at der ikke forlængst er skrevet en sådan. Samtidig er der overalt i Europa et væld af kunstneriske projekter i gang, der involverer den norske massemorder Anders Behring Breivik. Jeg undrer mig over prioriteringen i kunstverdenen.
I samarbejde med billedkunstneren og skribenten Uwe Max Jensen er jeg derfor gået i gang med en sådan monolog om Osama: De forskellige karakterer, herunder Osama, hans yndlingssøn Omar, Omars mor Najwa, der var Osamas første hustru samt blandt andre en barndomsven og en ung tilhænger, skal spilles af samme person på scenen.
Om vi finder en skuespiller og et teater må tiden vise. Jeg skriver ihvertfald på manuskriptet. Billedet viser omslaget til den bog, som Omar og Najwa skrev i samarbejde med den amerikanske journalist Jean Sasson. Det er en tl tider sentimental men interessant bog, som jeg anmeldte for Weekendavisen sidste år i forbindelse med 10-årsdagen for 11. september.
For nylig var jeg i Det Jødiske hus i København. En 86-årig kalotklædt herre talte for en omtrent udsolgt sal. Han spøgte undervejs i sit foredrag, han flirtede med en ung kvinde, der stiller ham et spørgsmål og han sluttede – smukt – med en sang.
Men Philip Bialowitz, som manden hed, talte om et forfærdeligt kapitel i det tyvende århundredes historie og i sit eget liv: Den nazistiske udryddelseslejr Sobibór i Polen.
Til daglig bor Bialowitz i det USA, hvortil han emigrerede som ung efter 2. verdenskrig. Den pensionerede juveler er en af i dag kun otte overlevende fra udryddelseslejren, hvor nazisterne myrdede 250.000 mennesker. Læs reportagen på Den Korte Avis
Jeg har netop set The Doha Debates – BBC`s program om de store politiske spørgsmål i den muslimske verden. Det sendes fra Doha i Qatar. Denne søndag drejede programmet sig om hvorvidt der var grund til optimisme, hvad angår kvindernes forhold efter omvæltningerne i Egypten, Libyen og Tunesien. Ved publikumsafstemningen var svaret et rungende JA, men panelisterne var naturligvis ikke alle af denne opfattelse.
Der blev givet kloge advarsler mod for megen optimisme fra den egyptiske politolog Iman Bibars og den tunesiske feminist og researcher Khedija Arfaoui. Sidstnævnte kunne fortælle, at ud af 47 kvinder i det nye tunesiske parlament er de 42 islamister.
På billedet ses programmets tilrettelægger og moderator Tim Sebastian med den egyptiske politolog Rabab el Mahdi; hun forekom forbøffende ubekymret over islamisternes indflydelse i det nye, egyptiske parlament. Se debatten her
Jeg var for nylig i London og høre et foredrag med den kendte britiske forfatter Alain de Botton i anledning af hans aktuelle bog Religion for atheists: A non-believer´s guide to the uses of religion.
Botton er træt af jerntæppet mellem ateisterne og de troende i religionsdebatten. Han er selv ateist men mener at ateisterne kan lære meget af religion, for eksempel på områder som undervisning, kunst og evne til at forstå basale elementer som venlighed og fællesskab.
Botton citerer den berømte filosof John Stuart Mill for at opfatte universiteter, som steder, der ikke blot skal skabe dygtige fagfolk men kapable og kultiverede mennesker. Men: ”Forestillingen om at uddannelse kan gøre dig til et bedre menneske er smuk og ambitiøs. Men hvis man nu om dage mødte op på et universitet og talte om at man ønskede at studere kultur for at blive vejledt og trøstet, ville de jo ringe efter ambulancen.”
Læs hele reportagen i den trykte udgave af denne uges Weekendavisen.
Mini-video fra dagens Hizb ut-Tahrir demonstration mod det syriske regime – og for kalifatet – på Nørrebro. Min reportage om demonstrationen trykkes på søndag i Den Korte Avis.
Her kan man se, hvordan debatten mellem den franske journalist Caroline Fourest og en gruppe af islamister spandt af for nylig på et universitet i Bruxelles. Gruppe af islamister råber blandt andet “burka bla, bla”. Jeg har skrevet om sagen og andre overgreb på ytringsfriheden på Den Korte Avis
I dag for 23 år siden udstedte ayatollah Khomeini sin fatwa over forfatteren Salman Rushdie på grund af romanen De Sataniske Vers. Rushdie fik ayatollahen heldigvis ikke ram på; han lever i dag et relativt frit liv med bopæl i New York.
I 2004 blev den islamkritiske filminstruktør Theo van Gogh myrdet på åben gade i Amsterdam – på billedet ses det væld af roser, kort og fotos, som hollandske borgere lagde ud for at mindes Theo kort efter mordet.
Slaget om ytringsfriheden er langtfra vundet i Vesten. Der berettes hypppigt om nye episoder, forleden blev således den franske journalist Caroline Fourest, der har skrevet kritisk om islamismen, forhindret i at tale på et universitet i Bruxelles. En gruppe af muslimer optrådte så intimiderende, at det ikke kunne lade sig gøre.
Jeg har skrevet artiklen “Ned med ytringsfriheden” i dagens udgave af Den Korte Avis.
hellemerete@hellemeretebrix.com
mobil 22 92 70 46