af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Kun i London

Hanan al-Shaykh er en libanesisk-født forfatter, der bor i London. Hun er desværre ikke i byen, de dage jeg er derovre, men forhåbentlig mødes vi i efteråret til et interview. Jeg læser i øjeblikket hendes seneste bog, der er oversat til engelsk, for Hanan al-Shaykh skriver på arabisk. Bogen hedder “Only in London” og er også kommet på dansk i 2002. Den handler om fire mennesker, der mødes i fly-turbulencen over Heathrow: Den smukke, fortabte Lamis, der for nylig er skilt fra sin velhavende irakiske ægtemand. Marokkanske Amira, der tjener penge som prostitueret, transvestitten og bøssen Samir og Nicholas, der er Sotheby´s ekspert, når det drejer sig om islamiske daggerter.

Bogen udspiller sig ikke mindst i det arabiske kvarter omkring Edgware Road. Det er en vittig og rørende bog med sætninger som denne: “Et særligt forhold voksede frem mellem arabiske kvinder og deres læger, de eneste briter, der kom i kontakt med deres kroppe”. (min oversættelse fra den engelske udgave).

Hanan al-Shaykh har på dansk også udgivet bøgerne “Zahras historie” og “Beirut Blues”. Jyllands-Posten havde et stort og fint interview med hende i 2005.

  • / af Helle Merete Brix /

Det voldsomme og smukke Sydafrika

Jeg skriver om Sydafrika i øjeblikket – et essay, en kronik, eller hvad det nu bliver til. Om landet, litteraturen og alt det smukke vi sjældent hører om, ikke mindst når det brager løs med meningsløse bølger af mord og vold, som vi ser det i øjeblikket over for landets fattige immigranter. Det er et voldsomt land og Afrika er et voldsomt kontinent. Ingen tvivl om det. Og så er det måske et af de mest interessante lande at besøge for at studere forholdet mellem forskellige kulturer. På billedet ses et af apartheidtidens forfærdelige symboler: “Kun for europæere”, altså kun for hvide, siger skiltet på bænken. Den er udstillet på et af Cape Towns meget seværdige museer, District Six Museum, som åbnede samme år som landet fik sit første frie valg, i 1994.

District Six var et område syd for Cape Towns bycentrum, der den 11. februar 1966 blev erklæret for hvidt område. Først ni år senere kom bulldozerne og rev huse og forretninger ned. I dag fortæller museet bydelens historie, ligesom en række af de ældre beboere har fået mulighed for at vende tilbage.


  • / af Helle Merete Brix /

Sapphopris, Zimbabwe og sekulær på arabisk

Så fik Kurt sin pris – det var velfortjent. Og en virkelig fin dag var det, da Sappho.dk torsdag den 22. maj kunne overrække sin journalistiske pris, Sapphoprisen, til tegneren Kurt Westergaard. Der var aldeles stuvende fuldt. Vi skal snart have et særligt rum til PET og livvagter. Men sådan er det, når Kurt Westergaard, Naser Khader og Pia Kjærsgaard er samlet på et sted. Asger Aamund og Flemming Rose var der ligeledes sammen med masser af af andre, både medlemmer og ikke-medlemmer af Trykkefrihedsselskabet. Jyllands-Posten har dækket prisoverrækkelsen, det kan man læse om her: http://jp.dk/kultur/article1348724.ece

Weekendavisen bringer en reportage på fredag. Freelancejournalisten og fotografen Freddy Hagen har skrevet om prisoverrækkelsen på sin blog: http://freddyhagen.dk/blog/

Berlingske Tidende og Politiken glimrede ved deres fravær. Men i Norge er der blevet skrevet om prisen, bl.a. i den kristne avis DagenMagazinet, hvis redaktør i sin tid røg ud i store vanskeligheder, fordi han bragte Muhammedtegningerne: http://www.dagenmagazinet.no/artikkel.asp?Artid=27529

Nu går livet og arbejdet videre, jeg læser på livet løs, research til min nye bog, forberedelse af interviews i London og bøger om forskellige menneskers opvækst i Rhodesia/Zimbabwe. Jeg har været fuldstændig opslugt af bl.a. journalisten Peter Godwins to erindringsbøger. “When a crocodile eats the sun”, der på ubarmhjertigste vis beskriver Zimbabwes deroute efter uafhængigheden i 1980 og hans fars sygdom og død i landet er visse steder ubærlig læsning. Men ikke mindst de eksempler bogen også giver på menneskers mod og kærlighed gør den til en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Vi er fjernt fra den danske provins, stram, tør prosa om ingenting eller glatte skriftstykker om tomheden i moderne menneskers liv.

Jeg har også haft et svar i Information til Michael Irving Jensen. Striden går på, om begrebet sekulær findes på arabisk. Det kan læses her:

http://www.information.dk/159592

  • / af Helle Merete Brix /

Information anmelder Mod Mørket

Michael Irving Jensen har anmeldt Mod Mørket i Information i dag. Han bryder sig ikke om bogen, der er “tendentiøs med et ofte vulgært sprogbrug, den er også præget af direkte fejl”. Javel, ja. Irving Jensen mener således det er en fejl at skrive, at ordet sekulær ikke findes på arabisk. Han henviser til ordet ilmanî. Men dette ord kan kun tilnærmelsesvis forstås som et arabisk modsvar til ordet sekulær, der er blevet til i en kristen kontekst. Jeg fastholder min pointe og følger snarest op med et svar, både i Information og her på bloggen, hvor jeg henviser til Bernard Lewis, m.fl.

Bogen er også omtalt i Weekendavisen 9. maj, både i forside artiklen “Sammmenkomst i Broderskabet” og i Klaus Wivels kommentar på bagsiden af bogtillægget. Lektørudtalelsen er også kommet, den er god og taler om en veldokumenteret bog, dog med lidt vel mange detaljer.

  • / af Helle Merete Brix /

Flere anmeldelser og Sapphos debatmøde

Mod Mørket har nu solgt mere end 400 eksemplarer. Dansk Folkeblad har en fin anmeldelse af bogen i sit aprilnummer. Klik på linket, anmeldelsen står på side 28-29: http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DF_2_web.pdf

Bo Bjørnvig har i sin klumme “Blæksprutten” i dagens Weekendavisen samlet sammen fra de forskellige anmeldelser. Henimod slutningen af klummen skriver han, åbenbart møntet på den gnavne anmelder i Berlingske Tidende: “Det er nu engang en af de store gåder, at så mange vestlige intellektuelle har det med at undskylde autoritære og aggressive ideologier. Og beskylde dem, der anklager disse ideologier, for at være lige så énøjede, som dem de anklager”.

Sapphos debatmøde i går i Dansk Forfatterforening trak som sædvanlig fulde huse. Enige blev Sapphos chefredaktører dog ikke med de to, vi debatterede med: Tidligere chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen og lektor på Syddansk Universitet, Torben Rugberg Rasmussen. Jeg spurgte Bonnichsen, om han havde læst Koranen, men det havde han ikke og han havde heller ikke tænkt sig at gøre det. Ret tankevækkende, når Bonnichsen samtidig talte om radikale udlægninger af islam, der byggede på en “perverteret udlægning” af Koranen. Men hvordan kan man vide, at der er tale om en perverteret udlægning, når man ikke har læst bogen?

  • / af Helle Merete Brix /

Mere mediedækning af Mod Mørket

Leny Malacinski fra Nyhedsavisen interviewede mig forleden og på udgivelsesdagen den 15. april var artiklen på forsiden af Nyhedsavisen: “Unge muslimer opdrages til at islamisere Vesten”.

Da jeg hastede hjem for at forberede middagsselskab i anledning af udgivelsen ringede TV2 News og inviterede mig til at komme og sige noget om bogen i deres sene udsendelse. Jeg var gæst hos Poul Erik Skammelsen i 23-udsendelsen.

I dag er der så også en anmeldelse i Lokalavisen Østerbro, der interviewede mig marts 2008. Det er en redelig anmeldelse, kritisk men også rosende: “argumentationen er ikke ført helt igennem” og “et tankevækkende værk” og “som en hæderlig forfatter har hun generøst drysset henvisninger rundt i bogen”.

  • / af Helle Merete Brix /

Anmeldelser af Mod Mørket

Jeg samler for nemheds skyld alle anmeldelser af Mod Mørket her.

På dagen, den 15. april, var der fire anmeldelser:

Den amerikansk-norske skribent Bruce Bawer – forfatter til bestselleren While Europe slept – har anmeldt bogen for Sappho og betegner den som “et uhyre informativt værk”: http://www.sappho.dk/marchen.html

Historikeren Mikael Jalving har skrevet om bogen på netavisen 180grader. Han betegner Mod Mørket som “en stærkt oplysende og skræmmende bog” og som “en sjælden øjenåbner”. Jalvings klumme kan læses her: http://www.180grader.dk/klumme/Det_islamiske_netv_rkssamfund.php

I Jyllands-Posten giver Lone Nørgaard bogen fem stjerner: “Måtte “Mod Mørket” finde mange læsere, for først når europæerne forstår truslen, kan de forsvare de frihedsrettigheder, det har taget årtusinder at tilkæmpe sig”.

Berlingske Tidendes anmelder, udenrigsredaktør Kristian Mouritzen, er noget mindre begejstret, for nu at sige det mildt. Men læs og døm selv: http://www.berlingske.dk/article/20080414/anmeldelser/704140021/

Den 16. april anmeldte Østerbro Lokalavis bogen. Journalist Annette Kruhøffer er kritisk, “argumentationen er ikke ført helt igennem”, men der er også ros til bogen: “Denne imponerende samling af viden og argumenter er velskrevet og letflydende” og der er tale om “et tankevækkende værk”.

Den 19. april anmeldte Politiken bogen sammen med filosoffen Kai Sørlanders bog. Anmelderen, Lars Sandbeck er ikke begejstret for bogen, som han mener egentlig er anmeldt med ordene “Muslimerne kommer”. Alligevel skriver han i anmeldelsen, at “Brix har utvivlsomt ret i, at stærke antidemokratiske og antivestlige kræfter for tiden rører på sig i den muslimske verden og også blandt muslimer i Europa. “Mod Mørket” dokumenterer dette til fulde og sågar meget overbevisende”.

Sørine Gotfredsen anmeldte den 24. april bogen fint i Kristeligt Dagblad. Hun skriver bl.a., at “denne bog rummer så stor og grundig research, at man ikke er i tvivl om, at Brix præsenterer en virkelighed, der findes”. Anmeldelsen kan læses i sin helhed her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/284083:Kultur–En-veldokumenteret-advarsel

Dansk Folkeblad har i sit aprilnummer en meget fin anmeldelse af Mod Mørket. Klik på linket, anmeldelsen står på siden 28-29. http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DF_2_web.pdf

I Weekendavisen den 30. april har Bo Bjørnvig samlet anmeldelser om bogen sammen i sin klumme “Blæksprutten”. Bo Bjørnvig synes at ironisere over anmeldelserne i Politiken og Berlingske Tidende og skriver, øjensynligt møntet på den gnavne anmelder i sidstnævnte avis: “Det er nu engang en af de store gåder, at så mange vestlige intellektuelle har det med at undskylde autoritære og aggressive ideologier. Og beskylde dem, der anklager disse ideologier for at være lige så énøjede, som dem de anklager.”

Michael Irving Jensen har anmeldt Mod Mørket i Information weekenden 10.-11. maj. Han bryder sig ikke om bogen, der er “tendentiøs med et ofte vulgært sprogbrug, den er også præget af direkte fejl”. Javel, ja. Irving Jensen mener således det er en fejl at skrive, at ordet sekulær ikke findes på arabisk. Han henviser til ordet ilmanî. Men dette ord kan, som jeg har forstået det, kun tilnærmelsesvis forstås som et arabisk modsvar til ordet sekulær, der er blevet til i en kristen kontekst. Jeg har senere fulgt op på bloggen om dette.

Den 24. juni har den norske redaktør Hans Rustad anmeldt bogen fint på document.no. Anmeldelsen kan læses her: http://www.document.no/2008/06/morket_i_morket.html

  • / af Helle Merete Brix /

Intellektuelle, bilafbrændinger og revolutioner

Forleden bagatelliserede rektor for forfatterskolen, Hans Otto Jørgensen, i et interview i Information de bilafbrændinger, der har fundet sted i nyere tid her i landet. Der var tale om hærværk, ikke om vold. Interviewet kan læses her: http://www.information.dk/157706


En bekendt af mig gættede på, at Jørgensen nok ikke har bil! Det skal jeg ikke kunne sige, men skulle Jørgensen være bilejer gætter jeg på, at den i hvert fald ikke blev brændt af under de nylige uroligheder.


Der er intet nyt i såkaldte intellektuelles ligegyldighed eller endda begejstring over for gadeterror. Eller endda over for blodige revolutioner. Historien rummer mange pinlige eksempler på intellektuelle, der som for eksempel den franske filosof Michel Foucault begejstret sluttede op om den islamiske revolution i Iran i 1979. Intellektuelle, der som den iranske journalist Amir Taheri køligt har bemærket det, altid evner at hylde revolutioner, der foregår i bekvem afstand fra dem selv. Eller gadevold. Eller bilafbrændinger.

Efter at have læst interviewet med Forfatterskolen rektor og summet over de danske forfattere og deres engagement i forsvaret for retsstaten sådan i al almindelighed, gik mine tanker til en bekendt, der døde for nylig: Den iransk-franske journalist og forfatter Freidoune Sahebjam. Han opnåede at blive 75 år og dø en naturlig død, skønt han var dømt til døden to gange af det iranske styre: Ved skydning og hængning, for at have indledt krig mod Gud og for blasfemi mod Khomeini. Hvad kommer egentlig først? spurgte Sahebjam i en artikel.

Sahebjam skrev engageret om kvindernes forfærdelige forhold i Afghanistan under Taleban, om forfølgelsen af religiøse minoriteter i Iran, om kvinders – og mænds ret til et frit liv. Han satte livet på spil ved at besøge Iran illegalt en række gange.

Jeg kunne unde nogle af de danske forfattere, der ser stort på gadevold, ildspåsættelser eller trusler mod danske Muhammed-tegnere at møde sådanne mennesker. Til måske at få sat tingene lidt på plads. Mit møde med hr. Sahebjam begyndte med et interview, og det kan læses her: http://www.sappho.dk/Nr.%203%20juni%202006/sahebjam.htm