af Helle Merete Brix

London- et friskt pust

Måske er luften i London ikke den reneste eller friskeste, men hvor sker her dog spændende ting inden for mit felt i øjeblikket. Jeg er netop vendt hjem fra et kort besøg og udover at nyde at traske rundt i byen og bydelen Notting Hill, som jeg rigtig godt kan lide, fik jeg lov til blandt andet at deltage i det månedlige møde mellem en række af de forskellige tænketanke på center-højre området. Den største er Policy Exchange, http://www.policyexchange.org.uk/ der i 2007 udgav den kritiske rapport om extremisme i de britiske moskeer, som Sappho har skrevet om.

Andre tænketanke, der deltog var Centre for Social Cohesion http://www.socialcohesion.co.uk/ , der netop har udgivet publikationen Virtual Caliphate: British Extremists and their websites. Derudover også New Culture Forum, http://www.newcultureforum.org.uk/ med den glimrende journalist Peter Whittle i spidsen. I London synes de, at de er bagefter i forhold til USA, hvad angår tænketankenes indflydelse og organisation. For mig er det imponerende at se, hvad de udgiver og hvordan de opererer.

Interviews med Peter Whittle og Centre for Social Cohesion´s unge direktør Douglas Murray følger i løbet af sommeren på bl.a. Sappho. Derudover bringer vi interviews med forfatteren Lauren St John, der voksede op i Zimbabwe/Rhodesia under borgerkrigen og med Ben Okri, den verdensberømte nigeriansk/britiske forfatter og vicepræsident i engelsk PEN. Okri var så venlig at lægge vejen forbi mit hotel, den sidste aften jeg var i London og tale om det at skrive, om spiritualitet,ytringsfrihed m.m. Disse interviews publiceres formentlig også på henholdsvis http://www.rights.no/ og i Weekendavisen.





At overdrive sit særpræg

Tørklædedebatten fortsætter. Miss Tørklæde kåres i morgen. Hvorfor ikke årets sikh? Årets turban? Adskillelse er blevet et nøgleord. I den uklare strøm af udtalelser om multikultur, retten til forskellighed med videre tænker jeg på historikeren Uma Duphelia-Mesthrie, der er oldedatter af Mahatmas Gandhi.

Jeg interviewede hende sidste år i Cape Town om hendes bøger om Gandhi og familiens historie i landet. Og om de unge af indisk afstamning, der i dagens Sydafrika føler sig friere til at understrege deres særpræg. Men som Uma sagde: “De unge er meget stolte af deres religion, deres kultur og sprog. Det er en ny ånd. Men efter min opfattelse må man ikke overdrive dette særpræg. For det gør øjeblikkeligt én til et menneske, der adskiller sig fra andre mennesker. Som sydafrikanere må vi se på, hvad der er fælles for alle de forskellige racer.”

Billedet er Mesthrie-familiens yndlingsbillede, og det hænger i deres stue. På billedet ser man Gandhi og Nehru. Gandhi har armen om Umas mor Sita, der er den unge pige til højre i billedet.

Kun i London

Hanan al-Shaykh er en libanesisk-født forfatter, der bor i London. Hun er desværre ikke i byen, de dage jeg er derovre, men forhåbentlig mødes vi i efteråret til et interview. Jeg læser i øjeblikket hendes seneste bog, der er oversat til engelsk, for Hanan al-Shaykh skriver på arabisk. Bogen hedder “Only in London” og er også kommet på dansk i 2002. Den handler om fire mennesker, der mødes i fly-turbulencen over Heathrow: Den smukke, fortabte Lamis, der for nylig er skilt fra sin velhavende irakiske ægtemand. Marokkanske Amira, der tjener penge som prostitueret, transvestitten og bøssen Samir og Nicholas, der er Sotheby´s ekspert, når det drejer sig om islamiske daggerter.

Bogen udspiller sig ikke mindst i det arabiske kvarter omkring Edgware Road. Det er en vittig og rørende bog med sætninger som denne: “Et særligt forhold voksede frem mellem arabiske kvinder og deres læger, de eneste briter, der kom i kontakt med deres kroppe”. (min oversættelse fra den engelske udgave).

Hanan al-Shaykh har på dansk også udgivet bøgerne “Zahras historie” og “Beirut Blues”. Jyllands-Posten havde et stort og fint interview med hende i 2005.

Det voldsomme og smukke Sydafrika

Jeg skriver om Sydafrika i øjeblikket – et essay, en kronik, eller hvad det nu bliver til. Om landet, litteraturen og alt det smukke vi sjældent hører om, ikke mindst når det brager løs med meningsløse bølger af mord og vold, som vi ser det i øjeblikket over for landets fattige immigranter. Det er et voldsomt land og Afrika er et voldsomt kontinent. Ingen tvivl om det. Og så er det måske et af de mest interessante lande at besøge for at studere forholdet mellem forskellige kulturer. På billedet ses et af apartheidtidens forfærdelige symboler: “Kun for europæere”, altså kun for hvide, siger skiltet på bænken. Den er udstillet på et af Cape Towns meget seværdige museer, District Six Museum, som åbnede samme år som landet fik sit første frie valg, i 1994.

District Six var et område syd for Cape Towns bycentrum, der den 11. februar 1966 blev erklæret for hvidt område. Først ni år senere kom bulldozerne og rev huse og forretninger ned. I dag fortæller museet bydelens historie, ligesom en række af de ældre beboere har fået mulighed for at vende tilbage.


Sapphopris, Zimbabwe og sekulær på arabisk

Så fik Kurt sin pris – det var velfortjent. Og en virkelig fin dag var det, da Sappho.dk torsdag den 22. maj kunne overrække sin journalistiske pris, Sapphoprisen, til tegneren Kurt Westergaard. Der var aldeles stuvende fuldt. Vi skal snart have et særligt rum til PET og livvagter. Men sådan er det, når Kurt Westergaard, Naser Khader og Pia Kjærsgaard er samlet på et sted. Asger Aamund og Flemming Rose var der ligeledes sammen med masser af af andre, både medlemmer og ikke-medlemmer af Trykkefrihedsselskabet. Jyllands-Posten har dækket prisoverrækkelsen, det kan man læse om her: http://jp.dk/kultur/article1348724.ece

Weekendavisen bringer en reportage på fredag. Freelancejournalisten og fotografen Freddy Hagen har skrevet om prisoverrækkelsen på sin blog: http://freddyhagen.dk/blog/

Berlingske Tidende og Politiken glimrede ved deres fravær. Men i Norge er der blevet skrevet om prisen, bl.a. i den kristne avis DagenMagazinet, hvis redaktør i sin tid røg ud i store vanskeligheder, fordi han bragte Muhammedtegningerne: http://www.dagenmagazinet.no/artikkel.asp?Artid=27529

Nu går livet og arbejdet videre, jeg læser på livet løs, research til min nye bog, forberedelse af interviews i London og bøger om forskellige menneskers opvækst i Rhodesia/Zimbabwe. Jeg har været fuldstændig opslugt af bl.a. journalisten Peter Godwins to erindringsbøger. “When a crocodile eats the sun”, der på ubarmhjertigste vis beskriver Zimbabwes deroute efter uafhængigheden i 1980 og hans fars sygdom og død i landet er visse steder ubærlig læsning. Men ikke mindst de eksempler bogen også giver på menneskers mod og kærlighed gør den til en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Vi er fjernt fra den danske provins, stram, tør prosa om ingenting eller glatte skriftstykker om tomheden i moderne menneskers liv.

Jeg har også haft et svar i Information til Michael Irving Jensen. Striden går på, om begrebet sekulær findes på arabisk. Det kan læses her:

http://www.information.dk/159592

Information anmelder Mod Mørket

Michael Irving Jensen har anmeldt Mod Mørket i Information i dag. Han bryder sig ikke om bogen, der er “tendentiøs med et ofte vulgært sprogbrug, den er også præget af direkte fejl”. Javel, ja. Irving Jensen mener således det er en fejl at skrive, at ordet sekulær ikke findes på arabisk. Han henviser til ordet ilmanî. Men dette ord kan kun tilnærmelsesvis forstås som et arabisk modsvar til ordet sekulær, der er blevet til i en kristen kontekst. Jeg fastholder min pointe og følger snarest op med et svar, både i Information og her på bloggen, hvor jeg henviser til Bernard Lewis, m.fl.

Bogen er også omtalt i Weekendavisen 9. maj, både i forside artiklen “Sammmenkomst i Broderskabet” og i Klaus Wivels kommentar på bagsiden af bogtillægget. Lektørudtalelsen er også kommet, den er god og taler om en veldokumenteret bog, dog med lidt vel mange detaljer.

Flere anmeldelser og Sapphos debatmøde

Mod Mørket har nu solgt mere end 400 eksemplarer. Dansk Folkeblad har en fin anmeldelse af bogen i sit aprilnummer. Klik på linket, anmeldelsen står på side 28-29: http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DF_2_web.pdf

Bo Bjørnvig har i sin klumme “Blæksprutten” i dagens Weekendavisen samlet sammen fra de forskellige anmeldelser. Henimod slutningen af klummen skriver han, åbenbart møntet på den gnavne anmelder i Berlingske Tidende: “Det er nu engang en af de store gåder, at så mange vestlige intellektuelle har det med at undskylde autoritære og aggressive ideologier. Og beskylde dem, der anklager disse ideologier, for at være lige så énøjede, som dem de anklager”.

Sapphos debatmøde i går i Dansk Forfatterforening trak som sædvanlig fulde huse. Enige blev Sapphos chefredaktører dog ikke med de to, vi debatterede med: Tidligere chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen og lektor på Syddansk Universitet, Torben Rugberg Rasmussen. Jeg spurgte Bonnichsen, om han havde læst Koranen, men det havde han ikke og han havde heller ikke tænkt sig at gøre det. Ret tankevækkende, når Bonnichsen samtidig talte om radikale udlægninger af islam, der byggede på en “perverteret udlægning” af Koranen. Men hvordan kan man vide, at der er tale om en perverteret udlægning, når man ikke har læst bogen?

Mere mediedækning af Mod Mørket

Leny Malacinski fra Nyhedsavisen interviewede mig forleden og på udgivelsesdagen den 15. april var artiklen på forsiden af Nyhedsavisen: “Unge muslimer opdrages til at islamisere Vesten”.

Da jeg hastede hjem for at forberede middagsselskab i anledning af udgivelsen ringede TV2 News og inviterede mig til at komme og sige noget om bogen i deres sene udsendelse. Jeg var gæst hos Poul Erik Skammelsen i 23-udsendelsen.

I dag er der så også en anmeldelse i Lokalavisen Østerbro, der interviewede mig marts 2008. Det er en redelig anmeldelse, kritisk men også rosende: “argumentationen er ikke ført helt igennem” og “et tankevækkende værk” og “som en hæderlig forfatter har hun generøst drysset henvisninger rundt i bogen”.