Et kærlighedsbrev til Iran
Det var med både irritation og interesse at jeg for nylig begav mig uden for det centrale London til et jødisk kulturcenter i Golders Green. I et lille lokale med udsigt til den lavere beliggende del af haven, præsenterede den iranskfødte journalist Kamin Mohammadi sin debutbog The Cypress Tree: A love letter to Iran.
Til at interviewe Mohammadi havde Hampstead Litteraturfestival allieret sig med den palæstinensiskfødte forfatter Samir el-Youssef.
Irritationen skyldes rørstrømske passager i Mohammadis bog som for eksempel den om iranske kvinder, der kan ses dansende natten væk i vovet tøj og næste morgen klædt i chador, græder over en afdød imam i moskeen. De mestrer problemløst ”At feste og bede”. Åh, hold op. Og så den overdådige hyldest til landets ældgamle kultur og civilisation, som omtrent enhver iransk erindringsbog synes at indeholde.
Men bedst som man irriteres, læser man videre og finder interessante og velskrevne afsnit om Mohammadis klan. For eksempel om mormoderen Fatemeh Bibi, der satte 12 børn i verden og som giftede datteren Mina væk mod hendes vilje. Om Mina, der er barnløs og var en art reservemor, dengang Mohammadis mor hyppigt ledsagede sin mand på forretningsrejser. I moden alder og som enke nyder Mina sin frihed og at ryge og skvadre med Mohammadi natten lang, når niecen besøger hende i Teheran. Læs hele reportagen på den norske side rights.no
