Et af Afrikas smukkeste og egentlig særest udseende dyr er efter min mening giraffen. Dette indtagende væsen synes ikke blot rent fysisk – men også mentalt- at svæve over alt og alle med sine pletter, øjne og umådeligt lange ben. Her er et nærbillede af en, taget i The Lion Park uden for Jo´burg.
Cikaderne er så småt begyndt at synge uden for vinduet. Palmen breder sig op mod indgangsdøren til mit værelse med indgang fra en vidunderlig have. Jeg er i Melville i Johannesburg, temperaturen når op på 28 grader om dagen og befolkningen her er lige så venlig som jeg husker sydafrikanerne fra mine tidligere besøg.
Jeg er i byen for blandt andet at interviewe nogle forfattere og se Soweto og det berømte Apartheid museum. Fuglene vækker en klokken 6 om morgenen, og al den fantastiske vegetation får mig til at sende en varm tak til de, der passer min lejlighed og mine planter derhjemme.
Jeg var i eftermiddag til verdenspremiere på den britiske film Dynamiters, Assasins, Fiends. Instruktøren Joseph Bullman har fået unge, radikale muslimer til at recitere gamle manifester fra forrige århundrede fra revolutionære anarkister. Hensigten er, ifølge beskrivelsen af filmen på CPH:DOX hjemmeside, at skabe en art “historisk spejl” for nutidens ækvivavilering af terror og islam.
Instruktøren var til stede under premieren i Empire Bio og svarede efterfølgende på spørgsmål fra publikum. Jeg gik hovedrystende derfra og undrede mig over, at man kan tro, at en ændring af britisk udenrigspolitik vil føre til et venligere syn på de gudløse, dekadente vestlige samfund – for det er jo sådan radikaliserede unge muslimer ser de samfund, de meget ofte er født og opvokset i. En anmeldelse vil følge på bl.a. Sappho.
Begge mine hold på AOF er i fuld gang, jeg synes, de går rigtig fint. Kursisterne koncentrerer sig særligt om at skrive og læse hinandens tekster, miljøbeskrivelser, personbeskrivelser, noveller og fortællinger. En art laboratorium, hvor der kan eksperimenteres, afsøges og skrives nyt. Billedet er et udsnit af mit soveværelse, hvor der ligesom i resten af mit hjem er fyldt op med, ja hvad ellers, bøger.
http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=45&tekstid=2087
Jeg kaldte anmeldelsen Muhammed og det Nøgne frisind. Frisind var der ikke meget af hos de øvrige to medvirkende i torsdagens udgave af Ummah Talk på Channel Islam. TV-kanalen sender fra London, islamiske udsendelser, arabisk undervisning, nyheder og meget andet. Emnet for programmet, der varer en time, var udgivelsen af Sherry Jones` bog The Jewel of Medina.
Jeg var indbudt som debattør, fordi mit forlag Trykkefrihedsselskabets Bibliotek havde forsøgt at få rettighederne til den danske udgivelse. De gik dog til Bjarke Larsens forlag. De to øvrige medvirkende var en muslimsk aktivist fra Storbritannien og den danske imam Abdul Wahid Petersen. En farceagtig diskussion, der mindede mig om hvor stærk modviljen er i visse muslimske kredse over for det frie ord og den frie tanke. En rapport om begivenhederne vil følge inden længe på Sappho.
Frem til 1. november kan man på Royal Court Theatre i London se dramatikeren Christopher Shinns begavede drama, Now or later. Vi befinder os på et hotel på valgnatten i USA og alt ser ud til at gå, som det skal, for Demokraternes præsidentkandidat. Men på internettet kan man pludselig finde billeder af præsidentkandidatens søn, klædt ud som profeten Muhammed. Det er en forestilling, der rammer lige i plet af tidens store spørgsmål, ytringsfrihed, religiøse konflikter og det personlige ansvar.
I forestillingen diskuterer far og søn i en scene, spørgsmålet om at finde “fælles grund” med den islamiske verden, noget præsidentkandidaten, John senior, er meget optaget af. Hans søn, John junior har dette svar: “Men jeg synes ikke, vi skal opgive vores værdier for at finde fælles grund. Så er det ikke fælles grund, det er deres grund, og vi står bare på den”.
Jeg skriver mere om forestillingen snarest på bl.a. sappho.dk
Et fint møde med Henryk Broder i går i København. Det bliver en fornøjelse at præsentere denne modige tyske forfatter i Dansk Forfatterforening den 28. oktober, som en del af et panel i forbindelse med udgivelsen af Bruce Bawers bog Sov sødt Europa. I skrivende stund bliver jeg dog ikke blot mindet om, at der stadig er anstændige intellektuelle i Europa, men også om hvor strålende en opfindelse det trådløse internet er, at man således kan skrive fra en Starbucks Coffee i London.
Det er i dag 7 år siden at to amerikanske Boeingfly som levende bomber fløj ind i tvillingetårnene af World Trade Centret i New York. USAs præsident Georg W. Bush markerer traditionen tro årsdagen for terrorangrebet med et minuts stilhed på plænen foran Det Hvide Hus.
I alt fire fly blev brugt i angrebet på USA, der kostede omkring 3000 mennesker livet. Et tredie fly ramte Pentagon. Et fjerde fly styrtede ned i et skovområde i Pennsylvania. Modige passagerer havde overmandet terroristerne. Alle ombord på flyet mistede livet, men ingen på landjorden kom noget til. Det nytter at kæmpe.
Der er fin omtale af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek og flere af vores udgivelser, herunder Mod Mørket, på Mikael Jalvings blog i dag:
http://jalving.blogs.berlingske.dk/2008/09/02/islam-s%c3%a6lger-og-tak-for-det/
Jeg debatterede Trykkefrihedselskabets Biblioteks ønske om at udgive “The Jewel of Medina” med Trine Pertou Mach på gårsdagens Deadline på DR2. Debatten kan ses her: http://www.dr.dk/deadlineindslag/deadlineindslag.aframe?id=304926&action=fulltxt
