Sex, frihed og fatwa

Sex, frihed og fatwa (Mellemgaard, 2012) er min seneste bog. Den har fået fine anmeldelser og god omtale, du kan finde begge dele længere nede. Du kan købe bogen her

Sex frihed og fatwa er en samling af 15 essays, der tager læseren rundt i verden: Til Zimbabwe, Sarajevo, Nigeria og London. Man er blandt forfattere i dagens Sydafrika og blandt eksiliranere i Europa. Her er møder med døden og lykken ved at bevæge sig henover kloden i et fly.

Og her er betragtninger om kvindens seksuelle frihed, om en opvækst med en psykisk syg mor, om eksistentiel angst og om kærlighed og menneskelighed.

Det handler om ytringsfrihed og det fælles menneskelige. Om at vogte sig for det totalitære, drømme stort og flyve højt. Og om litteraturens mulighed for at sætte mennesker fri ( Mellemgaard 2012 ). Køb bogen her

Anmeldelser og omtale:

Mikael Jalving, interview på bloggen på Jyllands-Posten, 12. september: Læs mere her

Ruben Palma på Litteratursiden, 9. september: Læs mere her

Bibliotekernes lektørudtalelse, 2. september: “Brix skriver klart og fint, engageret og dybsindigt….” Læs mere her på bloggen

Gæst hos Poul Pilgaard i “Flaskens Ånd” Radio24Syv, 25. august på Radio24Syv

Ruben Palmas blog på Jyllands-Posten, 17. august: “Bogen er både underholdende og, vigtigt for mig der aldrig blev et lyn til at læse dansk, meget letlæselig”. Og videre: “Alt i alt læste jeg en reflekterende bog, som ligeledes indbød til refleksion. En bog skrevet af en modig og årvågen tænker.” Læs anmeldelsen her

Kristeligt Dagblad, 13. august: Anmeldelse af Kristian Østergaard (ikke online). Østergaard skriver bl.a.: “Fra sit store fond af erfaring og rejseoplevelser beretter Brix om mødet med mennesker under himmelstrøg, hvor tilværelsen opfattes helt anderledes, og menneskelivet dimensioneres på ganske anden vis, end vi er bekendt med. Under belejringen af Sarajevo bliver en kvinde ramt af snigskytter, men overlever takket være en forbipasserende. “Krig tåler ingen mellemveje. De onde bliver ondere, og de gode bedre”, konkluderer Brix om begivenheden, for det er en begavet kvinde, der taler i disse essay. Ligesom det taler til gunst for hendes etiske sans, at hun så stærkt understreger det personlige ansvar,….”

Og videre: “Det bedste essay hedder “Om at skrive”, og synspunktet er her, at hvad der gør litteratur vedkommende, er dens evne til både at gøre tilværelsen genkendelig og på samme tid udvide den. De mest vellykkede essay i “Sex, frihed og fatwa” er eksempler herpå.”

Berlingske Tidende, 11. august: Bognyt ved Jens Andersen: “Vi kommer vidt omkring i Helle Merete Brix´velskrevne essaysamling“.

Den Korte Avis, 6.august: Mor, far og døden bragt i forkortet udgave.

Weekendavisen, 3. august: Anmeldelse af Jacob Mchangama, (ikke online). Mchangama skriver blandt andet: “Mest vedkommende er de essays, hvor Helle Merete Brix fletter litteraturen sammen med sin egen historie. Det påvirker en stærkt, når hun fortæller om opvæksten med sin maniodepressive mor, der gled ind og ud af psykoser – og psykiatriske afdelinger – for til sidst at begå selvmord i knugende ensomhed. Forholdet til faderen, der, fornemmer man, udvikler sig hen mod større gensidig forståelse inden faderens død, er også både gribende og rørende.”

Og videre: “Helle Merete Brix skriver modigt og usentimentalt om den udefinerbare angst, som hun i store dele af sit liv har måttet tage livtag med,..”

Og videre: “Helle Merete Brix formår således at skrive et smukt forsvar for kvindens seksuelle frihed”.

Jyllands-Posten, 3. august: Fire stjerner, anmeldelse af Lone Nørgaard. (ikke online): Nørgaard skriver blandt andet: “Essaysamlingen føjer en del flere facetter til hendes person og placerer hende – i hvert fald i min optik – i kategorien intellektuel”.

Og videre: “Uanset om Brix skriver om angst, selvmord, fatwaer, forbilleder, døden eller kærlighed har hendes refleksioner noget at tilbyde læseren”.

Fyens Stiftstidende, 28. juli: Stenen i Mekka bragt i forkortet udgave som kronik

Bogvægten.dk, 24. juli: “Mange tænksomme betragtninger om livet og friheden og optakt til refleksion, som man måske kan anvende til eget brug.” Læs anmeldelsen her

Thomas Nydahls blog, 23. juli: “Bokens verkliga styrka är de många personliga texterna. Här handlar det om relationer mellan barn och föräldrar, mellan hälsa och psykiska sjukdom, och inte minst om sexualiteten och dess färgrika uttryck. Det antyds ju redan i bokens titel att detta ämne finns i ett slags essäernas centrum, som en förutsättning för liv och glädje.” Læs anmeldelsen her

Uwe Max Jensen, 15. juli DenFri

Uddrag af Sex, frihed og fatwa:

Fra essayet Mor, far og døden: “I sine depressive perioder klamrede min mor sig til min far. I de maniske mente hun, at han ville slå hende ihjel og ville skilles. Hun havde skabt sin egen verden, vel egentlig sin egen planet, beboet af nazister, jøder og hekse, forgiftede potteplanter, religiøse besværgelser, dødslængsel og øjne, der stirrede på hende fra himlen i øst og vest.”

Fra essayet Sarajevo: “Jeg var ankommet først på aftenen, og da mørket faldt på, gik jeg ud i, hvad der forekom at være en syndflod og fandt både mad og en bar. Jeg vendte hjem i fodtøj, der svuppede af vand, så det mere mindede om skåle end om sko. På mit værelse på pensionatet forsøgte jeg at tørre tøj og hud. Jeg lagde mig i den brede seng og faldt i søvn og drømte om drivvåde mujahediner og en rumæner, jeg engang elskede højt. Han stod på den uskadte og genfærdsagtige balkon til det sønderbombede hotel i gågaden.”

Fra essayet Sex, lænker og kærlighed: “Hvad er en rigtig kvinde?” Spørgsmålet blev stillet i en samtale af en kvinde ved en bar en aften for mange år siden et af de steder, hvor der er “… skyer af sadisme og masochisme, hvor underlige ting og tøj ligger strøet rundt omkring, og hvor indbyggerne græder lige så ofte, som de sukker af fryd”. Citatet er fra den amerikanske forfatter Siri Hustveds essay En bøn for eros. Det er et essay, der ikke specifikt handler om sadomasochisme, men Hustveds fine beskrivelse af denne form for erotik, der ofte beskrives så plumpt og barskt, måtte
jeg medtage i min tekst.”

Fra essayet Et spørgsmål om farve: “At være asiat i Sydafrika betyder som regel, at man er af indisk afstamning. Det var også tilfældet med Lorelle. Lorelle var tamil og havde kristen baggrund. Hun var også smuk. Som helt ung havde hun et hemmeligt forhold til en søn fra en afrikaanerfamilie. En morgen mødes de på det sædvanlige aftalte sted, og han kører hende i skole og stopper, hvor han plejer. I min fantasi er dette sted udstyret med en flod af lyslilla jacarandatræer, hvis blomster danner et tæppe højt oppe over gaden. Det er noget af det smukkeste i Sydafrikas byer. Men afskeden denne dag er ikke, som den plejer, og den er heller ikke smuk. Han siger: ”Jeg ville så gerne kysse dig, men der står en politibetjent henne på hjørnet”.

Fra essayet Deroppe i luften: “Her er også rummets største stjerner, der kan hentes ind blot ved at strække armene ud. Få ved det, men flyvinduer kan åbnes om natten. Ligesom man ikke lander i skyskraberbyer, men på planeter af lys.”

Fra essayet Stenen i Mekka: “Jeg drømte, at jeg stod i Mekka. Siden 1970 har byen været åben for ikke-muslimer, men jeg følte mig alligevel lidt beklemt. Mekka er islams åndelige centrum, og det er mod Mekka, muslimer vender sig i bøn. Jeg var jo ikke muslim og ikke på pilgrimsfærd men var åbenbart alligevel taget til byen. På et tidspunkt i drømmen stormede entusiastiske pilgrimme ned ad en forhøjning og hen mod mig. De havde nær trampet mig ned.

Fra essayet Khomeinis ånd: “I 2001 lærer jeg historikeren Torben Hansen at kende. Han har været i Iran omkring revolutionen og bærer på uhyggelige minder: Lyden af Hizbollah-tilhængere, der brøler uden for universitetet i Teheran: ”Der er kun et parti, Guds Parti. Det er os, Hizbollah”. Et par dage senere ser han Hizbollahtilhængere kaste med brosten mod venstreorienterede under en demonstration i Teheran. Nogle betjente forsøger at lægge sig imellem. Men de er magtesløse. Øjensynligt dræber Hizbollah med brostenene en kvindelig demonstrant og en politibetjent.”